Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

personalunion

Oprindelig forfatter PaSve Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

personalunion, forbindelse mellem to eller flere stater gennem et fælles statsoverhoved. Denne praksis havde navnlig tidligere betydning, da monarkiet var den fremherskende styreform, hvor en personalunion blev etableret, hvis en monark i et land blev valgt til hersker i et andet eller arvede tronen i det pågældende land.

Forbindelsen mellem staterne var da alene skabt gennem monarkens person og hverken retligt eller institutionelt organiseret som ved et statsforbund. Storbritannien-Hannover 1714-1837 er et eksempel på en personalunion (se Hannover og Storbritannien - historie 1660-1783).

Unionen mellem Danmark og Island 1918-44 omfattede derimod noget mere end blot fælles konge, fx også udenrigstjenesten og kystbevogtningen (se Island - historie).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Palle Svensson: personalunion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141018