• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

forbundsstat

Oprindelig forfatter TKnu Seneste forfatter Redaktionen

forbundsstat, stat, der består af en række delstater, som ud over deres egne forfatninger er fælles om en forbundsforfatning, hvoraf det fremgår, hvilke beføjelser der uden for de enkelte delstaters kompetence er henlagt til en fælles, overordnet statskonstruktion. USA blev ved sin uafhængighed i 1776 verdens første forbundsstat.

En forbundsregering er bemyndiget til at handle på helhedens vegne i forhold til andre suveræne stater og har derudover som oftest beføjelse til at træffe beslutninger og lovgive om visse nationale anliggender uden om de enkelte delstaters særinteresser.

I visse forbundsstater som Schweiz, Østrig, Tyskland og USA er forbundsanliggender defineret og delegeret til forbundsmyndighederne, mens myndigheden i alle andre anliggender, den såkaldte residualmyndighed, tilkommer delstaterne eller regioner i delstaterne.

Annonce

I andre forbundsstater, fx Indien, har forbundsstaten alle beføjelser, som ikke udtrykkeligt er overgivet til delstaterne.

En forbundsstats bærende idéer er dels at mindske risikoen for et tyrannisk styre ved at sprede magten, dels at give mindre regioner et vist selvstyre.

En forbundsstat kan også være en praktisk konstruktion, fx i tilfælde af, at en stats territorium rummer regioner med etniske, religiøse eller sproglige skillelinjer som i Belgien, Schweiz, Indien og Canada. Idégrundlaget for overførelse af suverænitet til en fælles forbundsregering benævnes føderalisme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tim Knudsen: forbundsstat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78080