Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

militarisme

Oprindelig forfatter Bille Seneste forfatter Redaktionen

militarisme, dels en tilstand, hvor krig og truslen om militær magtanvendelse er tillagt den højeste prioritet i statens forfølgelse af dens politiske mål, dels en holdning, der forherliger krig og militære værdier som disciplin, hierarki, enhed, patriotisme og uniformering. Militarisme tildeler de væbnede styrker den dominerende rolle over de civile myndigheder og anser det for gavnligt, at de militære værdier og dyder gennemtrænger hele samfundet.

Ordet militarisme kommer af latin militaris, af miles 'soldat', og -isme.

Historiske eksempler på militarisme er bl.a. Sparta i antikken og 1930'ernes Nazityskland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Bille: militarisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125531