Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stortinget

Oprindelige forfattere Holt og KAT Seneste forfatter Redaktionen

Stortinget, Norges parlament, oprettet med Norges første grundlov fra 1814, Eidsvollforfatningen; parlamentarismen blev indført i 1884.

Stortingsmedlemmerne vælges fast for fire år, og siden 2005 vælges 169 medlemmer (repræsentanter) til Stortinget hvert fjerde år ved direkte valg. Stortinget behandler lovforslag, vedtager statsbudgettet og kontrollerer regeringens virksomhed. Regeringens ministre må ikke sidde i Stortinget og har ikke stemmeret her.

Annonce

Fagkomitéer i Stortinget
  • Arbejds- og socialkomitéen
  • Energi- og miljøkomitéen
  • Familie- og kulturkomitéen
  • Finanskomitéen
  • Helse- og omsorgskomitéen
  • Justitskomitéen
  • Kirke-, uddannelses- og forskningskomitéen
  • Kommunal- og forvaltningskomitéen
  • Kontrol- og forfatningskomitéen
  • Næringskomitéen (industri, konkurrencepolitik, søfart m.m.)
  • Transport- og kommunikationskomitéen
  • Udenrigs- og Forsvarskomitéen

Ved behandling af lovforslag deler Stortinget sig i Lagtinget (42 medlemmer) og Odelstinget (127 medlemmer). Stortingsmøderne ledes af Presidentskapet, og det lovforberedende sagsarbejde foregår i såkaldte fagkomitéer (udvalg).

Stortingsbygningen fra 1866 ligger på Løvebakken i Oslo.

Se også etkammersystem og Norge - forfatning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elise Holt, Knut Are Tvedt: Stortinget i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165574