Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sygesikring

Oprindelige forfattere Hielm, PVo og Woell Seneste forfatter Rune Riberholt

Det gule sundhedskort giver ret til sundhedsydelser og udstedes til alle med bopæl i Danmark.

Det gule sundhedskort giver ret til sundhedsydelser og udstedes til alle med bopæl i Danmark.

sygesikring, offentlig ordning, som sikrer borgerne adgang til helt eller delvis gratis behandling i tilfælde af sygdom. I Danmark stammer den gældende ordning fra 1971 med senere ændringer og omfatter bl.a. lægehjælp, lægemidler, tandlægehjælp, psykologhjælp, kiropraktorbehandling, fodterapi, fysioterapi og rejsesygeforsikring i form af det blå EU-sygesikringskort, hvor man kan få den samme behandling som borgerne i det pågældende land, man besøger. EU-sygesikringskortet dækker i op til et år i et andet EU/EØS-land samt Schweiz.

Der skelnes mellem gruppe 1 og gruppe 2. Oprindelig var indplaceringen indtægtsafhængig, således at personer med højere indkomst placeredes i gruppe 2, men siden 1976 har borgerne frit kunnet vælge. De fleste vælger gruppe 1, hvorved de har fri lægehjælp mv., mens gruppe 2-medlemmer har frit valg mht. læge mv., men den gruppe får kun sine udgifter delvis refunderet.

Sygesikringen administreres af regionerne. Udgifterne finansieres som andre regionale sundhedsudgifter gennem et statsligt bloktilskud på baggrund af objektive kriterier for udgiftsbehov, en mindre, statslig aktivitetspulje samt kommunal medfinansiering af sundhedsydelser. Regionen udsteder et sundhedskort (tidligere kaldet sygesikringsbevis) som dokumentation for, at man er omfattet af ordningen. Se også fortsættelsessygekasse.

Annonce

Historie

I Danmark ydede lavene fra middelalderen og indtil midten af 1800-t. en form for sygesikring i kritiske situationer. Efter lavenes ophævelse i 1862 opstod en frivillig sygekassebevægelse, der også omfattede andre end håndværkere.

Den første sygekasselov trådte i kraft 1.1.1893, og den betød, at staten trådte til med støtte til den frivillige sygesikring for ubemidlede. Ved samme tid begyndte også kommunerne at støtte de anerkendte sygekasser. Hovedparten af udgifterne blev dog båret af de forsikrede selv under slagordet "Hjælp til selvhjælp".

Senere blev loven udvidet og forbedret flere gange. Som led i Karl Steinckes socialreform fra 1933 blev sygesikring indarbejdet i den nye folkeforsikringslov, der samlede næsten alle regler om hjælp til syge, invalide og gamle.

Herefter var medlemskab af en privat anerkendt sygesikring en betingelse for at opnå alders- og invaliderente. Alle over 21 år var forpligtet til at søge optagelse i en sygekasse.

Efter 1945 blev ydelser til læge- og sygehusbehandling i stigende grad dækket af det offentlige, og da loven om sygesikring blev ændret i 1960, blev der åbnet mulighed for optagelse af personer, som ikke var "ubemidlede". Samtidig blev sygekasserne sat til at administrere lønmodtagernes obligatoriske dagpengeordning.

Loven om offentlig sygesikring af 9.6.1971 (med ikrafttrædelse 1.4.1973) afskaffede de private sygekasser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nina von Hielmcrone, Peter Voldby, Johnny Wøllekær: sygesikring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168161