Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rådet for Etniske Minoriteter

Oprindelig forfatter KiJJ Seneste forfatter Redaktionen

Rådet for Etniske Minoriteter, dansk rådgivende organ, som varetager en del af det formaliserede samarbejde mellem staten og de etniske minoriteter. Det rådgiver regeringen om generelle spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere, fx i forbindelse med fremsættelse af lovforslag. Rådet drøfter aktuelle emner og deltager i en række udvalg, komitéer og konferencer. Det består af 14 medlemmer fra Repræsentantskabet for Etniske Minoriteter, der udgøres af repræsentanter for flygtninge- og indvandrerforeninger.

Rådet blev nedsat i 1999 i henhold til Integrationsloven til erstatning for det tidligere råd af samme navn, der fra sin oprettelse i 1985 til 1994 bar navnet Indvandrerrådet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Just Jeppesen: Rådet for Etniske Minoriteter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154057