Ved kvalitetsudvikling på uddannelsesområdet forstås som regel refleksioner over og beskrivelser af undervisningens faglige indhold og dens tilrettelæggelse, fx hvad undervisningsstoffets fordeling på fag og klassetrin angår. Denne virksomhed udmøntes i målsætnings- og handleplaner, der sætter institutionerne i stand til at vurdere, om og hvordan målene er blevet opfyldt over en nærmere fastsat periode.
Pædagogisk kvalitetsudvikling forudsætter analyser, hvori der fx kan indgå overvejelser mht. de enkelte fags mål, indhold og metoder. Også lærerkvalifikationer, tilpasning af kravniveauet mellem forskellige skoleformer samt prøver og evaluering er væsentlige faktorer i en kvalitetsanalyse.
Blandt redskaber til styrkelse af begrebet kvalitet i den praktiske undervisning kan bl.a. nævnes fastsættelse af klare mål for de enkelte dele af skolens virksomhed, et kravniveau, der er tilpasset elevernes forudsætninger, og bestræbelser på at skabe kontinuitet mellem uddannelsessystemets forskellige trin.
I den pædagogiske debat har begrebet kvalitet været omdiskuteret siden slutningen af 1980'erne, da Undervisningsministeriet igangsatte et såkaldt kvalitetsudviklingsprojekt, forkortet KUP. Her blev opmærksomheden især rettet mod spørgsmålet om sammenhæng i uddannelsessystemet inden for og på tværs af de forskellige uddannelsesniveauer.
I 1992 oprettedes Evalueringscenteret, der bl.a. havde til opgave at gennemføre systematiske evalueringer af de videregående uddannelser med kvalitetsudvikling for øje, inspirere og vejlede uddannelsesinstitutionerne i spørgsmål om evaluering og kvalitetsudvikling samt opsamle nationale og internationale erfaringer med uddannelsesevaluering og kvalitetsudvikling. I 1997 blev det besluttet at oprette tilsvarende centre for grundskolen og ungdomsuddannelserne. Fra 1999 har Danmarks Evalueringsinstitut beskæftiget sig med evaluering og kvalitetsudvikling i hele det danske uddannelsessystem.
Interessen for kvalitetsudvikling i uddannelsessektoren er stadig stigende, idet der fra Undervisningsministeriets side lægges op til udarbejdelse af metodebeskrivelser og målemetoder, som hviler på en systematisk målfastsættelse og evalueringspraksis.
Sådanne fremgangsmåder, der forudsætter bevidsthed om værdinormer i uddannelsen, kan fx tage afsæt i skolers virksomhedsplaner og benyttes til kvalitetsudvikling af den enkelte uddannelsesinstitutions virksomhed, herunder dens samarbejdsrelationer til andre instanser.
På det videregående uddannelsesområde er kvalitetsudviklingen forankret i akkrediteringssystemet, der trådte i kraft med den første akkrediteringslov i 2007. Den gældende akkrediteringslov og – bekendtgørelse trådte i kraft den 1.7.2013. I Danmark akkrediteres uddannelser, udbud og uddannelsesinstitutioner ud fra en faglig helhedsvurdering, der bygger på fem faste, lovbestemte kriterier for kvalitet og relevans. Kriterierne afhænger af, om der er tale om en uddannelsesakkreditering eller en institutionsakkreditering.
Vurderingen foretages af et ekspertpanel, der er sammensat af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Danmarks Akkrediteringsinstitution faciliterer desuden processen og udarbejder en indstilling samt en rapport, der ligger til grund for Akkrediteringsrådets afgørelser. Ved både institutions- og uddannelsesakkrediteringer kan der tildeles en positiv akkreditering, en betinget positiv akkreditering eller et afslag på akkreditering. Ved akkreditering af nye uddannelser eller udbud tildeles der dog enten en positiv akkreditering eller et afslag. Alle afgørelser er tilgængelige på rådets hjemmeside.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.