Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kollegiesystem

Oprindelige forfattere MBre og PBog Seneste forfatter Redaktionen

kollegiesystem, placering af beslutningsret hos de samlede medlemmer af et organ i modsætning til den normale placering af ansvar hos en enkelt leder i en hierarkisk organisation. I offentlig forvaltning anvendes kollegiesystemet bl.a. i råd og nævn, hvis medlemmer normalt er udpeget efter indstillinger fra interesserede parter, samt i valgte organer i kommuner, på universiteter mv. Beslutning kan tages ved afstemning; ved stemmelighed er formandens stemme normalt afgørende. I udpegede råd og nævn er der i praksis oftest konsensus, hvorfor afstemninger sjældent forekommer. I valgte organer vil der i sagens natur oftere blive stemt.

Historie

Kollegiesystemet ansås for effektivt i forbindelse med etableringen af magtstaten i 1600-t. I Danmark blev systemet først indført på de militære områder med Admiralitetskollegiet i 1655 og Krigskollegiet i 1658, og efter enevældens indførelse 1660-61 blev det efterhånden indført næsten overalt i statsforvaltningen; samtidig blev den hidtidige inddeling efter geografiske kriterier afløst af en faglig opdeling i sagområder. Blandt kollegierne kan nævnes Statskollegiet, Kommercekollegiet, Rentekammeret, Danske Kancelli og Tyske Kancelli samt Højesteret, der oprindelig var et justitskollegium. I løbet af første halvdel af 1800-t. blev kollegiesystemet i liberale kredse anset for at være ansvarsforflygtigende, og det afløstes med Martsministeriet i 1848 af ministerialsystemet. Se også centraladministrationen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo, Peter Bogason: kollegiesystem i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108162