Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

trotskisme

Oprindelig forfatter NERos Seneste forfatter Redaktionen

trotskisme, politisk ideologi, opkaldt efter Lev Trotskij; i Sovjetunionen blev ordet i mange år brugt som et generelt politisk skældsord. Et hovedpunkt i trotskismen er teorien om "den permanente revolution". Ifølge Trotskij var det afgørende at få den borgerlige revolution i Rusland til at glide direkte over i en rent proletarisk revolution og dernæst at få denne til at brede sig til udlandet. Han gik derfor imod Stalins doktrin om "socialisme i ét land". I sit eksil udviklede Trotskij desuden en kritik af det stalinistiske system, som han mente var degenereret til et bureaukratisk terrorregime. I 1938 dannede han en ny, trotskistisk Fjerde Internationale som alternativ til den kommunistiske Tredje Internationale, Komintern; se internationaler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Erik Rosenfeldt: trotskisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174644