• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

feminisme

Oprindelig forfatter HRiN Seneste forfatter Rune Riberholt

feminisme, (af lat. femina 'kvinde' og -isme), ideologi, der i dag har flere retninger og betydninger. Oprindeligt var feminismen mere entydig, da den blev formuleret i et samfund med tydelige forskelle på mænd og kvinders rettigheder. I sit udgangspunkt fremhævede feminismen kvinders samfundsmæssige betydning og individuelle værdi, og havde som mål at afskaffe diskriminering og undertrykkelse af kvinder og bekæmpe mandsdominans i samfundet.

Den traditionelle feminisme krævede rettigheder og medindflydelse for kvinder og rummede visioner om en alternativ samfundsindretning, der fremtidig i højere grad skulle bygge på kvinders livssyn og værdier.

Der skelnes ofte mellem feminisme, der betegner den ideologiske side af kvindekampen, og kvindebevægelse, der udtrykker kvinders kollektive kamp for at ændre samfundet.

Annonce

Historisk

Ordet feminisme blev første gang benyttet i Frankrig i 1880'erne, men bredte sig hurtigt til bl.a. England og USA. Begrebets opståen var knyttet til den fase i kvindekampen, hvor stemmeretskampen blev afløst af en bredere og mere forskelligartet bevægelse, der spaltedes efter modstridende politiske anskuelser eller udviklede nye kulturelle idéer om fx kønsroller og familiestruktur.

I dag opfattes feminisme dog som oftest som et universelt fænomen, der også eksisterede i tidligere historiske perioder og i ikke-vestlige samfund.

Historisk har feminismen bestået af flere retninger; en liberalistisk retning, der forbindes med navne som Mary Wollstonecraft Godwin og John Stuart Mill, og en socialistisk, hvis grundlæggere var Charles Fourier og August Bebel. En anden vigtig skillelinje har gået mellem forkæmpere for kvinders lighed med mænd og tilhængere af kvinders særart eller forskellighed fra mænd.

Den moderne feminismes teori er udformet af forfatteren Simone de Beauvoir i hovedværket Le deuxième sexe (1949, da. Det andet køn, 1965), men inspirationskilden til 1970'ernes store kvindebevægelse blev snarere amerikaneren Betty Friedans jordnære beskrivelser af nutidens kvinders dagligdag i The Feminine Mystique (1963, da. Farvel, kvindesag?, 1964). Se også feministisk filosofi.

I Danmark anvendtes fra 1840'erne især begrebet emancipation eller kvindeemancipation, senere frigørelse, ligeberettigelse og ligestilling. Kvindesag var længe en samlebetegnelse for kvindebevægelsens ideologi og praksis.

Feminismebegrebet blev taget i brug af danske tilhængere og modstandere kort efter 1900, men opnåede aldrig en udbredelse som i engelsk- og fransktalende lande pga. sin radikale klang. I mellemkrigstiden hæftedes ordet feminisme ofte negativt på særlig radikale og seksuelt frigjorte kvinder.

I 1970'erne tog mange afstand fra feminismen som et ideologisk udtryk for den såkaldte borgerlige kvindebevægelse. Alt i alt har den nye kvindebevægelse dog haft succes i sine bestræbelser for på ny at sætte feminismen på den politiske og offentlige dagsorden.

På videnskabens område er feminismen en af forudsætningerne for kvindeforskningen, der undersøger kvinders liv før og nu og kvindelighedens ideologiske betydning.

Feminisme i dag

I dag er feminismen og dermed kvindekampen splittet imellem en række modsætninger. Blandt andet er der en konflikt om moderskabet, men også om i hvor høj grad kvinder skal privilegeres for at blive ligestillet med mænd.

I den tidlige kvindekamp var der en klar modstilling mellem kønnene. Men med queer-feminismen, der i 1990’erne gjorde op med forestillingen om det naturbestemte køn, blev feminisme i Danmark en samlebetegnelse for det felt, der på engelsk hedder gender studies og på svensk genusvetenskap. Kampen for ligestilling blev dermed udvidet til at gælde begge køn.

Feminismen opstod som svar på undertrykkelse af kvinder i de vestlige samfund, og igen i vores tid bliver feminismen tydelig i det offentlige rum, når kvinder diskrimineres eller udsættes for sexchikane.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Rimmen Nielsen: feminisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75077