• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dansk Kvindesamfund

Oprindelige forfattere HRiNog Lous Seneste forfatter Redaktionen

Dansk Kvindesamfund. Gyrithe Lemche (th.) var kendt som en kras og kontroversiel kommentator i spørgsmål om kvindens stilling. Under et nordisk kvindesagsmøde i København i 1914 sagde hun bl.a. i sin tale  Ugleskrig ved en Glædesfest:  Sandheden om Kvindens Stilling i dansk Politik i Øjeblikket er, at handicappede kommer vi ind paa Banen, og fuld af Forhindringer ligger den for os. Al vor Styrke i Fremtiden, som nu, beror paa vort Sammenhold. På Julie Laurbergs billede fra 1922 sidder hun sammen med Julie Arenholt i Dansk Kvindesamfunds mødelokale.

Dansk Kvindesamfund. Gyrithe Lemche (th.) var kendt som en kras og kontroversiel kommentator i spørgsmål om kvindens stilling. Under et nordisk kvindesagsmøde i København i 1914 sagde hun bl.a. i sin tale Ugleskrig ved en Glædesfest: Sandheden om Kvindens Stilling i dansk Politik i Øjeblikket er, at handicappede kommer vi ind paa Banen, og fuld af Forhindringer ligger den for os. Al vor Styrke i Fremtiden, som nu, beror paa vort Sammenhold. På Julie Laurbergs billede fra 1922 sidder hun sammen med Julie Arenholt i Dansk Kvindesamfunds mødelokale.

Dansk Kvindesamfund, DK, ældste danske kvindeorganisation. Foreningen, som blev stiftet i 1871, har først og fremmest organiseret middelklassens kvinder, men har altid været erklæret neutral i partipolitisk henseende.

DK's første formålsparagraf betonede, at hensigten var "at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne hende Adgang til Selverhverv".

Frem til 1900 stod kampen overvejende om kvinders adgang til uddannelse og selverhverv samt om, at gifte kvinder skulle have rådighed over egne økonomiske midler. I Sædelighedsfejden i 1880'erne tog DK skarpt afstand fra mandlig usædelighed og fra dobbeltmoral.

Annonce

Først i 1906 kom kravet om stemmeret til kvinder på Dansk Kvindesamfunds program. Efter at Grundloven af 1915 havde givet kvinder valgret og valgbarhed til Rigsdagen, vedtog foreningen en ny formålsparagraf, ifølge hvilken der skulle arbejdes for udvikling og dygtiggørelse af kvinderne til den fuldmyndige borgers ansvar og arbejde, for kvinders ligestilling med mænd samt for forbedring af kvinders og børns vilkår.

Forkvinder
1871Matilde Bajer
1872Severine Casse
1872-83Caroline Testman
1883-87Marie Rovsing
1887-94Kirstine Frederiksen (med afbrydelser)
1890Anne Bruun*
1892-93Birgitte Berg Nielsen*
1894-1910Jutta Bojsen-Møller
1910-12Marie Riising-Rasmussen
1912-18Astrid Stampe Feddersen
1918-21Julie Arenholt
1921-22Gyrithe Lemche
1922-24Karen Hessel
1924-31Elisa Petersen
1931-36Marie Hjelmer
1936-41Edel Saunte
1941-43Andrea Hedegaard
1943-47Ingrid Larsen
1947-48Margrethe Petersen
1948-51Erna Sørensen
1951-56Hanne Budtz
1956-58Karen Rasmussen
1958-64Lis Groes
1964-66Inger Wilfred Jensen
1966-68Nathalie Lind
1968Grete Munk*
1968-71Eva Hemmer Hansen
1971-74Grete Munk
1974-81Grethe Fenger Møller
1981-83Jytte Thorbek
1983-87Helle Jarlmose
1987-91Lene Pind
1991-93Benthe Stig
1993-95Brita Foged
1995-99Lenie Persson
1999Agnete Munck*
1999-2011Karen Hallberg
2011-Lisa Holmfjord
*Konstitueret

I kølvandet på stemmeretten vedtog Rigsdagen en række vigtige ligestillingslove, herunder i 1919 ligelønslovene med virkning for offentligt ansatte kvinder og i 1921 loven om kvinders og mænds lige adgang til stillinger i det offentlige.

Tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig blev præget af tilbageskridt og angreb på vundne rettigheder.

Blandt de sager, som DK tog op i 1930'erne, var gifte kvinders ret til erhverv, krav om reformer i svangerskabs-lovgivningen samt krav om en øget politisk repræsentation af kvinder.

Efter 2. Verdenskrig blev social- og familiepolitik det nye, store arbejdsfelt. Efter 1960 kom vægten til at ligge på kvinders udearbejde og arbejdsmarkeds-spørgsmål.

I slutningen af 1960'erne blev indførelsen af fri abort et alvorligt stridsemne i DK, og mange unge aborttilhængere forlod organisationen.

I DK's formålsparagraf fra 1968 hed det, at foreningen ville arbejde for "fuld ligestilling af kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan gøre deres indsats i hjem, erhverv og det offentlige liv".

Foreningens arbejde i 1970'erne og 1980'erne var præget af ligestillingens gennemslag, men DK har efter 1970 i stigende grad mistet terræn til den nye kvindebevægelse.

Siden slutningen af 1990'erne har DK lagt stor vægt på arbejdet med oplysning om kvinders rettigheder både over for indvandrerkvinder i Danmark og internationalt gennem et nært samarbejde med International Alliance of Women. Vold mod kvinder er et andet opprioriteret område, og i den sammenhæng åbnede DK 2005 et krisecenter i København.

Dansk Kvindesamfund har i løbet af sin historie haft en central og samlende rolle i kvindebevægelsen både på det lokale niveau, hvor organisationen som regel har udgjort kernen i den lokale kvindebevægelse, og på det nationale niveau, hvor DK har tiltrukket talrige markante kvindelige politikere og intellektuelle. Organisationen har derigennem haft betydelig indflydelse som talerør og pressionsgruppe for væsentlige kvindeinteresser.

Foreningens medlemstal, som omkring 2. Verdenskrig var på ca. 15.000, fordelt på lidt over 100 lokale kredse, var i 2013 faldet til ca. 500 fordelt på 11 kredse. DK har siden 1885 udgivet bladet Kvinden og Samfundet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Rimmen Nielsen, Eva Lous: Dansk Kvindesamfund i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61494

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Dansk KvindesamfundMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik