• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kongehus

Oprindelig forfatter KJVJ Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

kongehus, i udvidet forstand den regerende monarks slægt, i snævrere betydning de til tronen arveberettigede.

I den udvidede betydning kan det nuværende danske kongehus af den glücksborgske linje gennem sidegrene og via kvindeled føres tilbage til Gorm den Gamle (se Danmark - kongehuset).

I snævrere betydning omfatter det den personkreds, som ifølge Tronfølgeloven af 27.3.1953 er arveberettiget til tronen, dvs. Christian 10.s og dronning Alexandrines efterslægt, kvindelige såvel som mandlige, idet søn dog gik forud for datter indtil juni 2009 (se tronfølge).

Annonce

Dronning Anne-Marie udtrådte ved sit ægteskab med kong Konstantin 2. af Grækenland af arvefølgen, og det samme gjaldt arveprins Knuds to sønner, som ved deres ægteskaber med borgerlige fik tillagt titel af greve af Rosenborg.

16. april 2012. Kronprinsparret hylder dronning Margrethe 2.  på hendes 72 års fødselsdag sammen med deres fire børn, Christian, Isabella og tvillingerne Vincent og Josephine. Også prins Henrik ses på balkonen.

16. april 2012. Kronprinsparret hylder dronning Margrethe 2. på hendes 72 års fødselsdag sammen med deres fire børn, Christian, Isabella og tvillingerne Vincent og Josephine. Også prins Henrik ses på balkonen.

Det nuværende danske kongehus omfatter derfor dronning Margrethe 2., som er husets overhoved, hendes ægtefælle, prinsgemalen, prins Henrik og deres ældste søn, kronprins Frederik og dennes gemalinde, kronprinsesse Mary, samt kronprinsparrets børn: prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Desuden tilhører regentparrets yngste søn prins Joachim og hans fire børn, prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena, samt dronningens søster, prinsesse Benedikte, samt arveprins Knuds datter, prinsesse Elisabeth, det danske kongehus.

Prins Joachims ægtefælle 1995-2005, daværende prinsesse Alexandra, udtrådte af kongehuset i forbindelse med sit giftermål i 2007. Hun fører derefter titel af grevinde af Frederiksborg. De øvrige medlemmer af den kongelige familie tilhører ikke i Tronfølgelovens forstand kongehuset.

Titulaturer i det danske kongehus er gradueret i forhold til pladsen i arvefølgen. Kongen og hans dronning fører prædikat af majestæt. Hvis regenten som nu (2007) er en kvinde, fører prinsgemalen prædikat af kongelig højhed og tituleres prins af Danmark.

Arvefølgen til den danske trone efter dronning Margrethe 2. (2012)
1Kronprins Frederik
2Prins Christian
3Prinsesse Isabella
4Prins Vincent
5Prinsesse Josephine
6Prins Joachim
7Prins Nikolai
8Prins Felix
9Prins Henrik (søn af prins Joachim)
10Prinsesse Athena
11Prinsesse Benedikte
12Prinsesse Elisabeth

Tronfølgeren med ægtefælle og børn tituleres ligesom sine søskende og disses ægtefæller kongelig højhed. Tronfølgeren benævnes kronprins og hans ægtefælle kronprinsesse af Danmark, mens øvrige arveberettigede kaldes prinser og prinsesser til Danmark.

Uden for denne kreds er titulaturen højhed med betegnelsen prins eller prinsesse af Danmark, idet dog prinsesse Elisabeth, som er arveberettiget, kaldes prinsesse til Danmark. Med mellemrum er også betegnelsen arveprins taget i brug, senest ved indførelsen af kvindelig arvefølge i 1953, hvorved Frederik 9.s bror, den hidtidige tronfølger, fik sin titel ændret til arveprins.

Tronfølgeren har fra sit fyldte 18. år sæde i Statsrådet og fører i tilfælde af regentens forfald forsædet. Såfremt både regenten og kronprinsen har forfald, er det praksis, at et andet medlem af kongehuset indsættes til som rigsforstander at føre regeringen.

Kongehusets medlemmer er underkastet Kongelovens husordensbestemmelser, som bl.a. indebærer, at de ikke kan stilles for almindelige domstole, men udelukkende dømmes af kongehusets overhoved eller af, hvem denne indsætter dertil. Medlemmer af kongehuset kan ved lov tildeles apanage, ligesom der under ét bedes for dem i kirkerne.

Se også kongen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud J.V. Jespersen: kongehus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109020