• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

integration

Oprindelige forfattere MKel og PSJ Seneste forfatter Redaktionen

integration, den proces, der forener adskilte enheder og skaber en større helhed.

I samfundsvidenskab omfatter integration de sociale processer, der forbinder de enkelte personer og grupper med hinanden i en mere overordnet enhed, jf. fx "europæisk integration".

I klassisk samfundsvidenskab er begrebet først udviklet af den franske samfundsforsker Emile Durkheim, der i 1800-t.s slutning beskrev de moderne samfunds integration på grundlag af den stigende arbejdsdeling.

Annonce

De enkelte grupper udfylder vigtige funktioner for fællesskabet, hvorved der opnås større social integration. Dette omtalte Durkheim som "organisk solidaritet" i modsætning til de primitive samfunds "mekaniske solidaritet", der hviler på lighed uden eksistensen af et funktionelt fællesskab.

Ordet integration kommer af latin integratio, af integrare 'gøre hel', af integer 'hel, uberørt, fuldstændig'.

Integration anvendes i dag i flere sammenhænge:

Kulturel integration drejer sig om etniske minoriteters indslusning i samfundet, fx boligmæssigt, politisk og sprogligt (se også indvandrere (integration)).

Pædagogisk integration beskæftiger sig med elever med indlæringsvanskeligheder og deres forbliven i den almindelige klasse i stedet for placering i specialklasser eller specialskole.

Social integration henviser til en persons sociale netværk og gruppetilhørsforhold, og her interesserer man sig bl.a. for arbejdsløshed som årsag til svækket social integration. Undersøgelser fra 1970'erne og 1980'erne påviser, at social integration er af afgørende betydning for en persons livskvalitet, sundhed og livslængde. Dermed bekræftes, hvad Durkheim påviste i sin nu klassiske undersøgelse af selvmord (1897), at en vigtig årsag til selvmord er utilstrækkelig social integration, hvor båndene mellem mennesker bliver så svage, at de mister følelsen af samhørighed og dermed livslyst.

Staters integration

International integration omfatter dannelsen af nye systemer på grundlag af eller på tværs af nationalstater. I studiet af international integration skelner man mellem forskellige integrationsformer, bl.a. politisk, retlig, økonomisk og kulturel integration. Desuden sondres der mellem global og regional integration.

International politisk integration angår graden af sammenhæng i et politisk system, hvori der sondres mellem sikkerhedsfællesskaber, alliancer, konføderationer, føderationer og enhedsstater.

International retlig integration omfatter eksistensen af fælles retsregler og retlige institutioner for borgere i et område, der omfatter flere stater.

International økonomisk integration omfatter udbredelsen af international arbejdsdeling, af internationale markeder og af retlige og institutionelle rammer for den internationale økonomiske aktivitet. En udbredt kategorisering af forskellige former for økonomisk integration omfatter dannelser af 1) frihandelsområde, 2) toldunion, 3) fælles marked, 4) monetær union og 5) økonomisk union. De tre første er karakteriseret ved, at der igennem politiske retlige regler sikres fælles ydre told, fri handel og fri bevægelighed for andre produktionsfaktorer. De to sidste er forbundet med etablering af fælles institutioner og fælles politikker på de monetære og økonomiske sektorområder.

Integrationsteorier

Inden for studiet af international politik findes der en række integrationsteoretiske retninger. De såkaldte klassiske integrationsteorier blev især udviklet fra sidst i 1950'erne til først i 1970'erne og omfatter funktionalisme, føderalisme, neofunktionalisme, transaktionsanalyse og intergovernmentalisme. Nogle af disse teorier er stærkt normative. Det gælder i særdeleshed funktionalismen og føderalismen, der udsprang af utilfredshed med det konfliktfyldte internationale system og baserede sig på ønsket om at etablere en verdensorden, der i højere grad end det internationale anarkiske system var egnet til at sikre de centrale målsætninger, nemlig fred og velfærd.

Den funktionalistiske integrationsteori omfattede teorier om en nyorganisering af det internationale politiske system på baggrund af erfaringerne under verdenskrigene. En bærende tanke bestod i at henlægge det internationale samarbejde omkring specifikke sagsområder eller funktioner til særlige internationale organer. Dette udtrykte en pragmatisk organisering af internationalt samarbejde, der bevarede staterne som det internationale systems væsentlige enheder, men igennem det funktionelt specifikke samarbejde sikrede en højere velfærd. Det er i høj grad en sådan pragmatisk funktionalisme, der har domineret skandinavisk og britisk udenrigspolitik og tænkning omkring internationale organisationer. En central funktionalistisk teoretiker er David Mitrany.

Den føderalistiske integrationsretning havde også freds- og velfærdsorienterede målsætninger, men orienterede sig især mod politiske initiativer til skabelsen af overstatslige, føderale, strukturer globalt og/eller regionalt. Igennem første halvdel af 1900-t. blev den føderalistiske integrationsretning støttet af stærke politiske bevægelser, der arbejdede for skabelsen af et føderativt organiseret Europa. Føderalismens centrale teorier beskæftiger sig med etablering af føderale strukturer i statsdannelsesprocesser. Vigtige føderalistiske teoretikere er C.J. Friedrich og John Pinder (f. 1927).

Den neofunktionalistiske integrationsteori, også kaldet føderal funktionalisme, kombinerer føderalisternes tanker om overstatslighed med funktionalisternes om sektorbestemt integration. Teorien tilsigter gradvis og sektorvis at skabe politisk integration inden for særlige områder, altså regional politisk integration. Et centralt begreb i neofunktionalismen er spill over, det forhold, at integration på ét sektorområde (måske) vil medføre integration på et andet. Neofunktionalismen blev den mest indflydelsesrige integrationsretning i den tidlige fase af den europæiske integrationsproces. Det var en neofunktionalistisk tankegang, der lå bag oprettelsen af først Kul- og Stålunionen og siden EURATOM og EØF og dermed EF. Blandt neofunktionalismens vigtigste teoretikere er Ernst B. Haas, Philippe C. Schmitter og J.S. Nye.

Den transaktionsanalytiske integrationsretning adskiller sig fra funktionalismen og neofunktionalismen ved i modsætning til disse at lægge hovedvægten på de integrationsformer, der findes på de økonomiske, sociale og kulturelle områder. Igennem empiriske analyser af transaktionerne på de forskellige økonomiske og kulturelle områder, fx handel, personudvekslinger og kommunikation, søger teorien at beskrive integrationssammenhænge og -forløb, ikke mindst mht. dannelsen af kulturelt funderede fællesskaber, der skulle gøre krig utænkelig (såkaldte sikkerhedsfællesskaber). Transaktionsanalysens centrale teoretiker er Karl W. Deutsch.

Den intergovernmentalistiske integrationsteori tolker især integration ud fra enkeltstaternes politikker og interesser. Retningen er en fortsættelse af traditionelle og realistiske tolkninger af international politik og samtidig en reaktion på de øvrige klassiske integrationsteorier.

Nyere integrationsteori fortsætter især debatten mellem neofunktionalister og intergovernmentalister, men udbygger bl.a. med studier af dels institutionel udvikling, dels beslutningsprocesser i systemer, hvor der er beslutningstagere på mange forskellige niveauer (multilevel governance). Der går en lige linje fra de klassiske integrationsteorier til teorierne om interdependens i international politik. De klassiske integrationsteorier kom i krise i midten af 1970'erne, bl.a. fordi de havde vanskeligt ved at forklare den faktiske udvikling i EF, men interessen for integrationsteorier er fra midten af 1980'erne igen blusset op. Der foregår i slutningen af 1990'erne en blomstrende integrationsteoretisk debat, der særlig er knyttet til vanskeligheder ved at beskrive og forklare udviklingerne i den europæiske integration.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Kelstrup, Per Schultz Jørgensen: integration i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98381