Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

afkolonisering

Oprindelig forfatter Dige Seneste forfatter Redaktionen

afkolonisering, den proces, hvorved de europæiske koloniområder, fortrinsvis i Asien og Afrika, opnåede politisk selvstændighed i perioden efter 2. Verdenskrig.

Afkolonisering indledtes med de store asiatiske landes uafhængighed: Indien/Pakistan i 1947 og Indonesien i 1949.

Med Ghanas selvstændighed i 1957 indledtes afkoloniseringsbølgen i Afrika. Denne må i det store og hele anses for afsluttet med de portugiske koloniområders uafhængighed i starten af 1970'erne og med Namibias frigørelse fra sydafrikansk overherredømme i 1990.

Annonce

Afkoloniseringens forløb har øvet stor indflydelse på den politiske udvikling i den tredje verden, ikke mindst gennem den stærke nationalistiske påvirkning af en hel generation af politikere.

Se også Asien, Afrika og den tredje verden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Dige Pedersen: afkolonisering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33581