• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

UNICEF

Oprindelige forfattere Bry og PBru Seneste forfatter MHansen

UNICEF, United Nations Children's Fund, FN's børnefond, med hovedkvarter i New York, oprettet 1946 som en midlertidig katastrofefond i forbindelse med 2. Verdenskrigs afslutning. UNICEF blev i 1953 omdannet til en organisation med det bredere formål at forbedre børns levevilkår, navnlig i ulandene. Organisationens virksomhed er koncentreret om fremme af børns rettigheder, uddannelse og sundhed; endvidere udfører UNICEF en betydelig nødhjælpsindsats.

FN's Konvention om Barnets Rettigheder og beslutningerne fra Børnetopmødet (World Summit for Children) i 2002 danner sammen med Årtusindeerklæringen/2015-målene grundlag for organisationens virksomhed. UNICEF får hovedparten af sine midler fra regeringer, men også store beløb fra frivillige indsatser, udført af nationale UNICEF-komitéer, herunder den danske UNICEF Danmark. UNICEFs internationale lager ligger i København. Budgettet for 2005 var på ca. 2,2 mia. dollar.

Annonce

UNICEFs danske hjemmeside
UNICEFs internationale hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Brylle, Peter Brückner: UNICEF i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177051