Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Partnerskab for Fred

Oprindelig forfatter BMoel Seneste forfatter MHansen

Partnerskab for Fred, eng. Partnership for Peace, PfP, samarbejdsprogram, lanceret af NATO i januar 1994 i delvis forlængelse af NACC (North Atlantic Cooperation Council), der 1991-97 tjente som forum for dialog mellem NATO og tidligere medlemmer af Warszawapagten. Til forskel fra NACC omfattede PfP også et egentligt forsvarssamarbejde inkl. fælles øvelser, og PfP var åben for alle medlemmer af OSCE. I 1997 blev PfP og NACC formelt lagt sammen til Det Udvidede PfP med Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC) som øverste organ. Se også NATO.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Møller: Partnerskab for Fred i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139162