• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

FN

Oprindelige forfattere H-HH og PBru Seneste forfatter Redaktionen

FN's flag blev antaget af FN's Generalforsamling i 1947. I den lyseblå dug ses organisationens officielle emblem: Jorden, set fra Nordpolen og omgivet af to olivengrene; således symboliseres FN's verdensomspændende virke og arbejde for at sikre freden på Jorden.

FN's flag blev antaget af FN's Generalforsamling i 1947. I den lyseblå dug ses organisationens officielle emblem: Jorden, set fra Nordpolen og omgivet af to olivengrene; således symboliseres FN's verdensomspændende virke og arbejde for at sikre freden på Jorden.

FN, Forenede Nationer, eller De Forenede Nationers Organisation, United Nations Organization (UN), officielt grundlagt 24.10.1945 (FN-dagen) af de oprindelige 51 medlemmer, herunder Danmark, "for at frelse kommende generationer fra krigens svøbe ...".

Navnet, som blev foreslået af USA's præsident Franklin D. Roosevelt, blev første gang anvendt i De Forenede Nationers Erklæring af 1.1.1942, da repræsentanter for 26 nationer forpligtede sig til i fællesskab at fortsætte kampen mod Aksemagterne, især Tyskland og Japan.

FN's pagt eller forfatning blev efterhånden tiltrådt af de mange nye nationer, der opnåede selvstændighed efter 2. Verdenskrig i kraft af den afkoloniseringsproces, som FN selv var med til at fremme.

Annonce

En betydelig forøgelse af medlemstallet fandt sted i kølvandet på opløsningen af Jugoslavien og Sovjetunionen i slutningen af 1900-tallet. De senest optagne medlemslande er Østtimor (2002), Montenegro (2006) og Sydsudan (2011), hvilket har forøget antallet til 193. Desuden har Vatikanstaten, de palæstinensiske selvstyreområder (se Palæstina) og en række internationale organisationer observatørstatus i FN.

Der benyttes seks officielle sprog i FN-regi, arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk samt spansk.

Den afgående - Kofi Annan - og den indtrædende generalsekretær i FN - Ban Ki-moon - giver hinanden hånd. Foto fra 2006.

Den afgående - Kofi Annan - og den indtrædende generalsekretær i FN - Ban Ki-moon - giver hinanden hånd. Foto fra 2006.

Udviklingslandene udgør langt hovedparten af medlemskredsen, hvilket har sat sit præg på udviklingen af såvel organisationens struktur som FN-organernes virkefelter.

FN-pagten er stort set uforandret og angiver fortsat som verdensorganisationens formål "at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed, at fremme venskabelige forhold mellem nationerne, at samarbejde internationalt for at løse mellemfolkelige økonomiske, sociale, kulturelle og humanitære problemer og for at fremme respekten for menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt at være centralorgan for nationernes indsats for at nå disse mål".

FN's seks hovedorganer er Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet, Det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), Formynderskabsrådet, Den Internationale Domstol og Sekretariatet.

FN's hovedkvarter ligger i New York, hvor alle hovedorganerne har sæde bortset fra domstolen, der ligger i Haag.

Generalforsamlingen

En repræsentant for alle medlemslande kan drøfte ethvert spørgsmål inden for pagtens rammer og træffe beslutninger om det undtagen i de tilfælde, hvor en tvist eller en situation er til behandling i Sikkerhedsrådet.

FN's Generalforsamling fastlægger retningslinjerne for FN's arbejde, gennemgår rapporter fra andre organer i systemet, træffer afgørelser om optagelse af nye medlemmer, vedtager budgettet og udnævner generalsekretæren.

Hvert medlemsland har én stemme i Generalforsamlingen. Beslutninger i alle vigtige spørgsmål træffes med 2/3 flertal, alle andre ved simpelt stemmeflertal. Generalforsamlingen har ingen magt til at tvinge et medlemsland, men dens beslutninger har moralsk og dermed politisk vægt.

Sikkerhedsrådet

Rådet har fem permanente medlemmer, Folkerepublikken Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA, samt af ti medlemmer valgt af Generalforsamlingen for en toårig periode, har hovedansvaret for opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed og træffer beslutning om stationering af fredsbevarende styrker.

Beslutninger i alle sager bortset fra spørgsmål om forretningsordenen kræver ni jastemmer, og at intet permanent medlem har stemt nej, den såkaldte vetoret. Rådet kan sætte magt bag sine beslutninger og beordre sanktioner eller kollektiv militær indgriben.

Alle medlemslande har ved at tiltræde FN-pagten forpligtet sig til at efterkomme Sikkerhedsrådets beslutninger.

Det Økonomiske og Sociale Råd

ECOSOC, Economic and Social Council, blev oprettet i 1945 som et organ under Generalforsamlingen. Rådet skal forbedre verdensbefolkningens levevilkår og fremme fuld beskæftigelse samt tilskynde til økonomiske og sociale fremskridt, til mellemfolkeligt samarbejde om kultur og undervisning og til respekt for menneskerettighederne.

ECOSOC har 54 medlemmer, der vælges for tre år ad gangen. Det har gennem årene vist sig stedse vanskeligere for ECOSOC at opfylde sin overordnede koordinerende rolle.

Oversigt over FN-systemet, herunder særorganisationer og autonome enheder, som er oprettet i henhold til FN-pagtens art. 57; deres aktiviteter kan koordineres af ECOSOC i medfør af FN-pagtens art. 63.

Oversigt over FN-systemet, herunder særorganisationer og autonome enheder, som er oprettet i henhold til FN-pagtens art. 57; deres aktiviteter kan koordineres af ECOSOC i medfør af FN-pagtens art. 63.

Formynder-skabsrådet

Rådet blev oprettet for at overvåge, at de stater, der administrerede 11 formynderskabsområder, dvs. tidligere kolonier, forberedte dem til selvstyre eller uafhængighed. Efter godkendelsen i 1995 af ordningen for det sidste område, Palau i Mikronesien, har rådet udspillet sin rolle.

Sekretariatet

FN's organer bliver betjent af sekretariatet, men det udøver også selvstændige politiske funktioner især i forhold til Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen. Sekretariatet ledes af FN's øverste administrative embedsmand, generalsekretæren, som på forslag fra Sikkerhedsrådet vælges af Generalforsamlingen for en femårsperiode.

Organisationer og særorganisationer

Ud over de seks hovedorganer består FN-systemet af to andre dele; dels en række organisationer, som FN har oprettet, men som i et vist omfang arbejder uafhængigt med egen styrelse og eget budget, fx børnefonden, UNICEF, og udviklingsprogrammet, UNDP, dels en række særorganisationer, der er oprettet ved særlig overenskomst og fungerer helt selvstændigt, men dog i samarbejde med resten af FN-systemet, fx organisationen for ernæring og landbrug, FAO, og verdenssundheds-organisationen, WHO og verdensorganisationen for uddannelse,videnskab, kultur og kommunikation, UNESCO.

FN's generalsekretær

Generalsekretæren er leder for de ca. 12.000 internationale tjenestemænd i selve sekretariatet. Ud over at være administrativ chef har generalsekretæren også visse politiske funktioner. Ifølge FN-pagten kan han henlede Sikkerhedsrådets opmærksomhed på situationer, som efter hans opfattelse kan true international fred og sikkerhed.

Generalsekretærer

Generalsekretæren inddrages også hyppigt i mæglingsopgaver; hans muligheder for gennem diskret diplomati at bringe stridende parter til forhandlingsbordet hører til hans fornemste funktioner.

FN's virksomhed og resultater

Igennem FN er der opnået en lang række praktiske resultater, som har været afgørende for den internationale udvikling i de seneste 50 år.

FN ydede en væsentlig indsats for at afvikle kolonisystemet, og gennem mægling og fredsbevarende operationer har organisationen medvirket til at løse konflikter og begrænse kamphandlinger.

I 1988 fik FN's fredsbevarende operationer Nobels Fredspris som anerkendelse for deres indsats i verdens kriseområder, og samme pris tildeltes 2001 FN og Kofi Annan.

FN har senest sikret freden i lande som Namibia, Cambodja, El Salvador og Mozambique, har hjulpet til ved afskaffelsen af apartheid i Sydafrika og har bistået med tilrettelæggelse og gennemførelse af frie valg i dette og mere end 40 andre lande.

Organisationen har sat den internationale dagsorden for grundlæggende samfundsspørgsmål, fx for miljø og udvikling ved Riokonferencen i 1992, for menneskerettigheder ved Wienkonferencen i 1993, for social udvikling ved verdenstopmødet i København i 1995 samt for ligestilling mellem mænd og kvinder ved kvindekonferencen i Beijing 1995.

FN har ligeledes dannet rammen om indgåelse af et stort antal internationale aftaler såvel om de nævnte emner som om nedrustning, folkemord, slaveri, tvangsarbejde, flygtningeproblemer, raceforskelsbehandling, gidseltagning, miljø, klima, havenes retsforhold mv.

FN's udviklingsprogram, UNDP, medvirker i flere tusinde projekter i ulandene; børnefonden, UNICEF, har i samarbejde med verdenssundhedsorganisationen, WHO, vaccineret over 400 mio. mennesker, hvilket bl.a. har medført, at sygdommen kopper er udryddet på verdensplan.

FN's kontor i Genéve.

FN's kontor i Genéve.

FN's højkommissariat for flygtninge, UNHCR, hjælper millioner af mennesker, der har måttet flygte fra deres hjemland, frem for alt i Afrika og Asien, men senest også i de central- og østeuropæiske lande.Internationale normer udarbejdet af den internationale arbejdsorganisation, ILO, har forbedret arbejdsvilkårene for arbejdstagere over hele verden. FAO har skabt et system for varsling om truende fødevaremangel, og UNESCO har bidraget til at bevare uvurderlige kulturmindesmærker som Abu Simbel i Egypten og Akropolis i Grækenland.

Verdenssamfundets kritik af FN er nærmest vokset proportionalt med det øgede antal opgaver, som FN er blevet involveret i. Kritikken i første halvdel af 1990'erne har bl.a. taget sigte på fejlslagne indsatser i Rwanda og Somalia samt på spild og dårlig forvaltning.

I visse tilfælde har kritikken været berettiget, men i andre tilfælde uberettiget, idet FN ikke råder over resurser, som står mål med mængden og karakteren af de opgaver, som medlemslandene anmoder FN om at påtage sig.

Under Kofi Annans lederskab søgte FN at ændre sin placering og rolle. Dels betoner organisationen nu i højere grad sin opgave som beskytter af menneskerettigheder i tillæg til opgaven som forum for staternes forhandlinger, dels har man forsøgt at skabe stærkere kontakter mellem FN og den private sektor. I 1999 skabtes The Global Compact, en aftale, der involverer verdens store private virksomheder i et samarbejde med FN om løsning af globale problemer. I 2005 trådte FN's konvention mod korruption i kraft.

FN-bygningen i New York blev opført som hovedkvarter for FN 1947-50 ved arkitekt Wallace K. Harrison efter et projekt, som både Le Corbusier og Oscar Niemeyer havde været med til at udforme. Det monumentale bygningsanlæg ved East River Bank består af en 39 etager, 165 m høj sekretariatsbygning, en lavere konferencebygning og en mere skulpturelt udformet forsamlingsbygning.

FN-bygningen i New York blev opført som hovedkvarter for FN 1947-50 ved arkitekt Wallace K. Harrison efter et projekt, som både Le Corbusier og Oscar Niemeyer havde været med til at udforme. Det monumentale bygningsanlæg ved East River Bank består af en 39 etager, 165 m høj sekretariatsbygning, en lavere konferencebygning og en mere skulpturelt udformet forsamlingsbygning.

FN har videreført arbejdet med at skabe internationale normer gennem store konferencer. Kulminationen var Millennium-erklæringen på Millennium-topmødet i 2000, hvor rammerne for FN's arbejde i det 21. århundrede blev slået fast.

Monterrey-konferencen i 2002 havde til formål at reformere FN's arbejdsform og effektivisere indsatsen på bistandsområdet, og man fik styrket samarbejdet mellem FN, Verdensbanken, IMF og WTO. Efter de dårlige erfaringer med FN-indsatsen i det tidligere Jugoslavien og i Rwanda har man med Brahimi-rapporten fra 2000 indledt et reformarbejde på det fredsbevarende område.

Som et resultat af generalforsamlingens højniveaumøde i efteråret 2005 besluttedes det at oprette en Fredsopbygningskommission. Endvidere vedtoges det dansk inspirerede forslag om oprettelse af et Menneskerettighedsråd, der skal afløse den efterhånden miskrediterede Menneskerettighedskommission, og som skal arbejde som et permanent organ til overvågning af menneskerettighederne. Forhandlinger om udvidelse af medlemskredsen i FN's Sikkerhedsråd i tråd med stigningen i FN's samlede medlemstal har endnu ikke båret frugt.

Efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 intensiverede FN arbejdet for gennemførelse af internationale terrorismekonventioner. I 2002 trådte Den Internationale Straffedomstols konvention i kraft på trods af indædt modstand fra USA's side.

FN's hjemmeside

MedlemMedlemsår
Afghanistan1946
Albanien1955
Algeriet1962
Andorra1993
Angola1976
Antigua og Barbuda1981
Argentina1945
Armenien1992
Aserbajdsjan1992
Australien1945
Bahamas1973
Bahrain1971
Bangladesh1974
Barbados1966
Belgien1945
Belize1981
Benin1960
Bhutan1971
Bolivia1945
Bosnien-Hercegovina11992
Botswana1966
Brasilien1945
Brunei1984
Bulgarien1955
Burkina Faso1960
Burma1948
Burundi1962
Cambodja1955
Cameroun1960
Canada1945
Centralafrikanske Republik1960
Chile1945
Colombia1945
Comorerne1975
Congo1960
Congo, Den demokratiske republik21960
Costa Rica1945
Cuba1945
Cypern1960
Danmark1945
Djibouti1977
Dominica1978
Dominikanske Republik1945
Ecuador1945
Egypten1945
Elfenbenskysten1960
El Salvador1945
Eritrea1993
Estland1991
Etiopien1945
Fiji1970
Filippinerne1945
Finland1955
Forenede Arabiske Emirater1971
Frankrig1945
Gabon1960
Gambia1965
Georgien1992
Ghana1957
Grenada1974
Grækenland1945
Guatemala1945
Guinea1958
Guinea-Bissau1974
Guyana1966
Haiti1945
Holland1945
Honduras1945
Hviderusland1945
Indien1945
Indonesien1950
Irak1945
Iran1945
Irland1955
Island1946
Israel1949
Italien1955
Jamaica1962
Japan1956
Jordan1955
Kap Verde1975
Kasakhstan1992
Kenya1963
Kina1945
Kirgisistan1955
Kiribati1999
Kroatien11992
Kuwait1963
Laos1992
Lesotho1945
Letland1991
Libanon1945
Liberia1945
Libyen1955
Liechtenstein1990
Litauen1991
Luxembourg1945
Madagaskar1960
Makedonien11993
Malawi1964
Malaysia81957
Maldiverne1965
Mali1960
Malta1964
Marokko1956
Marshalløerne1991
Mauretanien1961
Mauritius1968
Mexico1945
Mikronesiens Forenede Stater1991
Moldova1992
Monaco1993
Mongoliet1961
Montenegro1,32006
Mozambique1975
Namibia1990
Nauru1999
Nepal1955
New Zealand1945
Nicaragua1945
Niger1960
Nigeria1960
Nordkorea1991
Norge1945
Oman1971
Pakistan1947
Palau1994
Panama1945
Papua Ny Guinea1975
Paraguay1945
Peru1945
Polen1945
Portugal1955
Qatar1971
Rumænien1955
Rusland41945
Rwanda1962
Saint Kitts og Nevis1983
Saint Lucia1979
Saint Vincent og Grenadinerne1980
Salomonøerne1978
Samoa1976
San Marino1992
São Tomé og Príncipe1975
Saudi-Arabien1945
Schweiz2002
Senegal1960
Serbien1,32000
Seychellerne1976
Sierra Leone1961
Singapore81965
Slovakiet51993
Slovenien11992
Somalia1960
Spanien1955
Sri Lanka1955
Storbritannien1945
Sudan1966
Surinam1975
Sverige1946
Swaziland1968
Sydafrika1945
Sydkorea1991
Sydsudan2011
Syrien1945
Tadsjikistan1992
Tanzania61961
Tchad1960
Thailand1946
Tjekkiet51993
Togo1960
Tonga1999
Trinidad og Tobago1962
Tunesien1956
Turkmenistan1992
Tuvalu2000
Tyrkiet1945
Tyskland91973
Uganda1962
Ukraine1945
Ungarn1955
Uruguay1945
USA1945
Uzbekistan1992
Vanuatu1981
Venezuela1945
Vietnam1977
Yemen71947
Zambia1964
Zimbabwe1980
Ækvatorialguinea1968
Østrig1955
Østtimor2002
1. Jugoslavien var oprindeligt medlem fra 1945. Efter opløsningen 1992 optoges Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Makedonien og Slovenien som selvstændige medlemmer (Makedonien 1993). Det resterende Jugoslavien ekskluderedes, men genoptoges 2000, 2003-06 som Serbien og Montenegro.
2. Zaire var medlem siden 1960, dets navn ændredes i 1997 til Den Demokratiske Republik Congo.
3. Efter adskillelsen af Serbien og Montenegro i 2006 fortsætter Serbien det eksisterende medlemskab og Montenegro optages som nyt medlem.
4. Rusland har siden 1991 fortsat Sovjetunionens medlemskab fra 1945. Ukraine er uforændret medlemsland.
5. Tjekkoslovakiet var oprindeligt medlem fra 1945. Efter landets opløsning optoges Slovakiet og Tjekkiet som nye medlemmer 1993.
6. Landene Tanganyika og Zanzibar var medlem fra hhv. 1961 og 1963. Landene forenedes 1964 som Tanzania.
7. Nordyemen optoges som medlem 1947 og Sydyemen 1967. De to lande forenedes 1990 og fortsatte som enkelt medlem.
8. Malaya blev optaget 1957. 1963 ændredes navnet til Malaysia ved sammenlægningen med de nye delstater Sabah, Sarawak og Singapore. Singapore blev adskilt fra Malaysia 1965.
9. Vesttyskland og DDR var selvstændige medlemmer fra 1973 indtil sammenlægningen 1990.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans-Henrik Holm, Peter Brückner: FN i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77474