Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sri Lanka - forfatning

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter Redaktionen

Sri Lanka er et uafhængigt medlem af Commonwealth med en forfatning fra 1978. Den lovgivende magt ligger hos et etkammerparlament, der betegnes folkets lovgivende magt. Dets 225 medlemmer vælges ved almindelige valg for seks år.

Den udøvende magt har præsidenten, der er direkte valgt for seks år. Han udpeger statsministeren og de andre regeringsmedlemmer og har ret til at opløse parlamentet, men ingen vetoret over lovgivningen.

Forfatningen åbner mulighed for, at visse regeringsfunktioner kan overføres til provinsråd. Sri Lanka er opdelt i 24 administrative distrikter, der hver styres af en udpeget distriktsminister.

Annonce

Læs mere om Sri Lanka.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: Sri Lanka - forfatning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163835