• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rusland - forfatning

Oprindelige forfattere Grageog LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Forbundsrepublikken Ruslands forfatning er fra 1993. Opgavefordelingen mellem forbundsstyret og de lokale enheder er ikke klart defineret. De 21 republikker er baseret på etniske minoriteter, og republikkerne har egne forfatninger og statssprog.

Udnyttelsen af naturresurser, varetagelsen af sundhedsvæsen, uddannelse, boliger og beskyttelse af etniske minoriteters kultur er fællesopgaver for forbundsstyret og den lokale enhed. Siden 1994 er der blevet større lokal rådighed over beskatningen for at dæmpe misfornøjelsen med centralstyret.

Den lovgivende magt ligger hos et tokammerparlament. Førstekammeret, Forbundsrådet, havde indtil 2005 178 medlemmer, to fra hver af Ruslands 89 administrative enheder og republikker, nemlig den regionale leder (guvernør eller præsident) og formanden for det regionale parlament.

Annonce

I 2000 fik præsident Vladimir Putin vedtaget en lov, ifølge hvilken Forbundsrådet skulle bestå af repræsentanter, udpeget af den udøvende og lovgivende magt i regionerne. Siden 2005 er der sket en sammenlægning af flere regioner, således at der i 2008 er 83 regioner og dermed kun 166 medlemmer af Forbundsrådet.

Andetkammeret, Statsdumaen, har 450 medlemmer, valgt ved direkte valg for fire år. Indtil valget i december 2007 var 225 valgt i enkeltmandskredse, de øvrige efter partilister ved forholdstalsvalg. I december 2007 blev alle medlemmer valgt på partilister ved forholdstalsvalg, idet valget i enkeltmandskredsene var erstattet af et indviklet system af regionale valggrupper.

Desuden var spærregrænsen hævet fra 5 til 7 %, der var ingen krav om minimal valgdeltagelse for at gøre valget gyldigt, og det var ikke længere muligt at afgive sin stemme "mod alle kandidater". Ved valget i 2011 kunne partier med hhv. 5-6 % af stemmerne dog opnå ét mandat og 6-7 % to mandater, trods den egentlige spærregrænse på 7 %. Samme valg var også det første nogensinde i Rusland med mulighed for at brevstemme.

Dumaen fremlægger forslag til forbundslovene, som derefter forelægges Forbundsrådet og præsidenten; disse kan foreslå ændringer, som kan nedstemmes af Dumaen ved 2/3 flertal.

Den udøvende magt har præsidenten, der vælges ved almindelige valg for fire år. Han kan genvælges én gang. Han udpeger statsministeren efter Dumaens godkendelse og udpeger i samråd med statsministeren regeringens øvrige ministre; han kan afsætte vicestatsministre og andre forbundsministre.

Ved forfatningsændringen i 2008 forlængedes præsidentens mandatperiode til seks år med ikrafttræden fra præsidentvalget i 2012. Uafhængige kandidater og kandidater opstillet af registrerede partier uden for Dumaen kan opstilles til præsidentvalg, forudsat at de samler og indgiver 2 millioner opstillerkort.

Hvis Dumaen forkaster tre indstillinger til statsministerposten, opløses Dumaen automatisk, og hvis den to gange afgiver et mistillidsvotum til regeringen, kan præsidenten enten opløse Dumaen eller kræve regeringens afgang. Afslår Dumaen et tillidsvotum til regeringen, hvis statsministeren anmoder herom, kan Dumaen ligeledes opløses. En nyvalgt Duma skal indkaldes senest fire måneder efter opløsningen af den foregående.

Præsidenten har ret til at lede regeringsmøder. Han kan komme med lovforslag til Dumaen, ligesom han kan komme med ændringsforslag til de foreslåede love, og han kan udskrive folkeafstemninger. Det overordnede ansvar for udenrigspolitikken påhviler præsidenten; han er øverstbefalende for de væbnede styrker og kan under særlige forhold erklære undtagelsestilstand.

Såfremt præsidenten er ude af stand til at varetage sine embedspligter, overtages disse med begrænsede beføjelser af statsministeren. Præsidenten kan kun fjernes fra sit embede, hvis Dumaen rejser tungtvejende anklager mod ham. Sker det, er det Forbundsrådet, som derefter afgør, om sagen skal gå videre til Forfatningsdomstolen.

Regeringen under statsministerens ledelse skal fremlægge et forbundsbudget for Dumaen og gennemføre det i praksis samt sikre en ensartet politik på forbundsniveau; også løbende udenrigspolitiske ærinder sorterer under regeringen.

Forfatningsdomstolen, der har 19 medlemmer, udpeget for 12 år, afgør sager om den forfatningsmæssige gyldighed af den overordnede forbundslovgivning, af forbundsmedlemmernes lovgivning og af forordninger, der er udstedt af præsidenten og regeringen.

Læs mere om Rusland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage, Lars Peder Poulsen-Hansen: Rusland - forfatning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153458



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Rusland - forfatningMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik