Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indonesien - forfatning

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter Redaktionen

Republikkens forfatning er fra 1945 med ændringer fra 1950 og 1969. Den bygger på "De fem principper", dvs. monoteisme, humanitarisme, indonesisk enhed, repræsentativt konsensusdemokrati og social retfærdighed. Den lovgivende magt ligger hos Repræsentanternes Hus med 550 direkte valgte medlemmer. Der afholdes valg hvert femte år. Der findes også en forsamling af regionale repræsentanter, der rådgiver præsidenten i regionale spørgsmål. Et tredje organ er Folkets Rådgivende Forsamling, der bl.a. dels kan rejse rigsretssager, dels kan foreslå ændringer af forfatningen. Det sammensættes af medlemmer af de to tidligere nævnte forsamlinger. Præsidenten har den udøvende magt. Han vælges hvert femte år sammen med en vice-præsident ved direkte valg for en femårs periode.

Læs mere om Indonesien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: Indonesien - forfatning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97446