Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indien - forfatning

Oprindelig forfatter Dige Seneste forfatter Redaktionen

Indien er en forbundsstat. Forfatningen fra 1950 er omfangsrig og detaljeret og bygger i mange henseender på Government of India Act fra 1935, der regulerede styret af Britisk Indien; den fastlægger Indiens status som en demokratisk og sekulær republik. I relation til 28 delstater har forbundsstaten alle beføjelser, som ikke udtrykkeligt er overgivet til delstaterne. Delstaten Jammu og Kashmir indtager dog en særstilling pga. omfattende selvstændige beføjelser. De syv unionsterritorier administreres af forbundsregeringen.

Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, som har to kamre. Overhuset, Rajya Sabha, består af højst 250 medlemmer, hvoraf de 12 udnævnes af præsidenten, mens de øvrige vælges af de enkelte delstaters lovgivende forsamlinger. Overhusets beføjelser består primært i vetoret over for forslag, der er vedtaget i Underhuset.

Underhuset, Lok Sabha, har (2006) 545 medlemmer. Medlemstallet er flere gange sat op for at holde trit med det voksende befolkningstal. To medlemmer udpeges af præsidenten som repræsentanter for den angloindiske befolkningsgruppe, resten vælges ved direkte valg af voksne over 18 år. 79 pladser er reserveret til kasteløse, og 41 til stammefolk. Valgperioden er højst fem år, men kan forlænges i tilfælde af, at præsidenten erklærer landet i undtagelsestilstand. Underhuset har enebeføjelse til vedtagelse af udgiftskrævende love; det kan vælte regeringen gennem et mistillidsvotum, og det kan påbegynde den procedure, som fører til forfatningsændringer.

Annonce

Forfatningen kan ændres med 2/3 flertal i parlamentets to kamre; 93 sådanne ændringer er blevet foretaget (2006).

Den udøvende magt ligger formelt hos præsidenten, der er landets statsoverhoved; han vælges for en femårig periode af et valgkollegium, der består af medlemmerne af parlamentets to kamre og delstaternes lovgivende forsamlinger. Posten er stort set ceremoniel, men præsidenten kan bl.a. opløse Underhuset og erklære en eller flere delstater i undtagelsestilstand; det sidste skal dog godkendes af begge kamre inden to måneder. Præsidenten udøver i øvrigt sine beføjelser i samråd med premierministeren, hos hvem den udøvende magt reelt ligger. Premierministeren udnævnes af præsidenten, men skal komme fra et parti eller en koalition med flertal i parlamentet. Regeringens medlemmer udpeges af præsidenten efter forslag fra premierministeren. Regeringen er ansvarlig over for parlamentet.

Delstaterne styres af regeringer, ledet af en chefminister, som er udpeget af den lokale lovgivende forsamling, der vælges for en femårig periode ved almindelige valg. Desuden er centralregeringen repræsenteret gennem en guvernør, hvis rolle på det lokale plan minder om præsidentens rolle i forhold til centralregeringen. Delstatsmyndighederne udsteder og administrerer love vedrørende landbrug, politi, til dels uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, lokale skatter og afgifter mv.

Læs mere om Indien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Dige Pedersen: Indien - forfatning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97228