• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grønland - forfatning

Oprindelig forfatter FHar Seneste forfatter Duborg

Grønlands forfatning fremgår dels af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, dels af Lov om Grønlands selvstyre af 12. juni 2009. I Selvstyreloven § 1 står der: "Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole, der bliver oprettet af selvstyret, har den dømmende magt i Grønland inden for samtlige sagsområder. I overensstemmelse hermed er den lovgivende magt hos Inatsisartut, den udøvende magt hos Naalakkersuisut og den dømmende magt hos domstolene."

Selvstyreloven afløste Lov om Grønlands hjemmestyre af 29. november 1978, der efter en vejledende folkeafstemning i Grønland trådte i kraft 1. maj 1979. Samtidig ophævedes Grønlands Landsråd, der kun havde administrative beføjelser.

Både Hjemmestyreloven og Selvstyrelovens forfatningskarakter understreges af, at de i modsætning til alle andre love indledes med en præambel. I Selvstyreloven har den følgende ordlyd:
Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter.

I Hjemmestyreloven § 1, stk. 1 og 2 stod der: "Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige. Det grønlandske hjemmestyre varetager inden for rigsenhedens rammer grønlandske anliggender efter reglerne i denne lov. Det grønlandske hjemmestyre består af en i Grønland valgt repræsentation, der benævnes Landstinget, og en forvaltning, der ledes af et Landsstyre."

Annonce

I praksis udgør Grønland en selvstyrende del af riget med en sagligt og geografisk afgrænset lovgivningskompetence for hjemmestyret, der hverken kan ændres eller ophæves ensidigt af Danmark; hjemmestyrets statsretlige status kan derimod diskuteres, således som Færøernes; se Færøerne - forfatning.

Hjemmestyret udvikler sig dog i en stadig mere selvstændig retning, opkræver fx både skat og afgifter og foretager ekspropriationer i Grønland i henhold til egne landstingslove. Efter en vejledende folkeafstemning i 1982 besluttede hjemmestyret at søge udmeldelse af EF. Det skete i 1985 efter indgåelse af en ny aftale mellem regeringen, Landsstyret og EF's ministerråd om optagelse af Grønland som associeret oversøisk område og efter indgåelse af en tiårig rammeaftale om fiskeri, der siden er fornyet.

Grønland er fortsat sammen med Færøerne omfattet af Danmarks medlemskab af NATO, og hjemmestyret deltager i praksis i en række internationale organisationer som medlem af de danske regeringsdelegationer.

Det grønlandske Landsting, Inatsisartut, består af 31 medlemmer, der vælges for 4 år ad gangen ved almindelige og direkte landstingsvalg. Landstinget træder normalt sammen to gange om året, forår og efterår, i samlinger af 4-6 ugers varighed, men ekstraordinære landstingssamlinger kan indkaldes.

Landstinget har lovgivende beføjelser inden for de områder, som er overtaget af hjemmestyret: styrelsesordning for Grønland og de grønlandske kommuner, skatter og afgifter, folkekirken og andre trossamfund, fiskeri, jagt, landbrug og renavl, fredning, landsplanlægning, nærings- og konkurrencelovgivning, sociale forhold, arbejdsmarkedsforhold, undervisning og kultur, erhvervsforhold i øvrigt, sundhedsvæsen, lejelovgivning mv., vareforsyning, intern passager- og godsbefordring, miljøbeskyttelse samt kommunikation og infrastruktur.

Landstinget udpeger landsstyreformanden og godkender udpegningen af Landsstyret, Naalakkersuisut, der består af 7 landsstyremedlemmer. Landstinget kan afsætte Landsstyret ved et mistillidsvotum, men dette kan til gengæld udskrive nyvalg til Landstinget. Landsstyrets medlemmer er ansvarlige for deres embedsførelse og kan straffes for forsætlig afgivelse af urigtige oplysninger i Landstinget.

Læs også om de politiske partier i Grønland eller om Grønland i øvrigt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frederik Harhoff: Grønland - forfatning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86565