Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
I perioden 1976-91 var Angolas forfatning baseret på MPLA's uafhængighedserklæring fra 1975, og MPLA var dengang eneste tilladte parti. En aftale fra 1991 mellem regeringen og UNITA var gældende indtil en ny forfatning blev vedtaget i 2010.
Den Lovgivende Forsamlings 220 medlemmer vælges for fem år ved forholdstalsvalg med valgret og valgbarhed for alle statsborgere over 18 år. Præsidenten udpeges direkte ved almindelige, hemmelige valg for en periode af fem år med mulighed for genvalg i en enkelt periode. Foruden at være statsoverhoved fungerer præsidenten som regeringsleder og øverstkommanderende for de væbnede styrker. Præsidenten har bl.a. beføjelse til at udpege statsminister og øvrige ministre samt til at udpege dommere til højesteret.
Læs mere om Angola.
Torben W. Grage, Jens Weise Olesen, Ulrik Brandt: Angola - forfatning og styreform i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38056 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon