Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Østrig - forfatning

Oprindelig forfatter JTL Seneste forfatter Redaktionen

Den føderale republik Østrigs forfatning fra 1920 blev ophævet i 1934 og genindført i 1945. Ifølge forfatningen er Østrig en forbundsstat bestående af ni delstater eller forbundslande (Länder) hver med eget parlament og egen regering. Forbundspræsidenten er statsoverhoved og vælges ved direkte valg for en seksårig periode (genvalg én gang er mulig). Han udpeger en kansler til at lede regeringen i en periode, der ikke må overskride fire år. Den lovgivende magt på forbundsplan deles af Nationalrådet, Nationalrat, med 183 medlemmer, der vælges for fire år ved direkte valg, og 64 repræsentanter for delstaterne i Forbundsrådet, Bundesrat, valgt af delstatsparlamenterne i forhold til delstaternes folketal og politiske sammensætning. De to kamre samles undertiden til fælles drøftelse af særlig vigtige anliggender og benævnes da Forbundsforsamling, Bundesversammlung. Forbunds- og provinslovgivningen er delt efter det princip, at de fleste og vigtigste sager varetages af forbundet, mens alt, der ikke udtrykkelig er overladt forbundet, er delstatsanliggender. Delstaterne har inden for deres virkeområder ret til at afslutte aftaler med andre stater eller delstater.

Forfatningen åbner som et element af direkte demokrati for både folkelige krav (Volksbegehren) om afstemninger og for folkeafstemninger (Volksabstimmungen). Førstnævnte har været brugt talrige gange, sidstnævnte kun to: 1978 om igangsættelse af atomkraftværket Zwentendorf (det blev nej) og om tilslutning til EU 1994 (det blev ja).

1945-90 var det politiske system præget af stor politisk stabilitet, domineret af to partier, Socialdemokratiet (SPÖ) og Det Østrigske Folkeparti (ÖVP), begge med en stærk forankring i faglige og erhvervsmæssige interesseorganisationer. Siden 1990 har Frihedspartiet (FPÖ) taget stemmer fra begge på et indvandrer/asyl- og EU-kritisk program og skabt røre både inden- og udenrigspolitisk. Indgåelsen af ÖVP-FPÖ-regeringskoalitionen fik i 2000 de øvrige EU-lande til at indføre diplomatiske sanktioner mod Østrig pga. FPÖs deltagelse; sanktionerne blev ophævet inden årets udgang.

Annonce

Læs mere om Østrig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John T. Lauridsen: Østrig - forfatning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185206