• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Landstinget

Oprindelig forfatter EDam Seneste forfatter Redaktionen

Med Grundloven af 1953 ændredes tokammersystemet til et etkammersystem, hvorved Landstinget blev opløst. Landstinget vedtog selv sin egen afskaffelse her ved førstebehandlingen af grundlovsforslaget 13. maj 1953. Det absolut sidste møde i Landstinget fandt sted to dage senere.

Med Grundloven af 1953 ændredes tokammersystemet til et etkammersystem, hvorved Landstinget blev opløst. Landstinget vedtog selv sin egen afskaffelse her ved førstebehandlingen af grundlovsforslaget 13. maj 1953. Det absolut sidste møde i Landstinget fandt sted to dage senere.

Landstinget, førstekammeret i det danske parlament 1849-1953, Rigsdagen.

Under Junigrundloven 1849-66 valgtes de to kamre, Landstinget og Folketinget, af samme vælgerkorps jf. landstingsvalg, men valget til Landstinget var indirekte og stillede større krav til valgbarheden, fx en vis indtægt. Tingene var ligestillede i lovgivningsarbejdet, men finanslovforslaget skulle først forelægges i Folketinget, hvilket gav dette en faktisk fordel.

Med Grundloven af 1866 fik Landstinget en delvis aristokratisk karakter pga. valgregler, der begunstigede de store jordbesiddere, og som følge af indførelsen af 12 kongevalgte landstingsmænd (af de i alt 66 medlemmer).

Annonce

De to tings kompetence forblev i øvrigt uændret. Den meget forskellige sammensætning af tingene og en manglende grundlovsmæssig regulering af deres rolle i forbindelse med regeringsdannelser bidrog til den forfatningskamp, der afsluttedes med Systemskiftet 1901.

Systemskiftet indførte folketingsparlamentarismen, hvorefter Folketingets flertal alene er bestemmende for regeringsdannelsen, men Landstinget kunne fortsat hævde sin ligeberettigelse i den almindelige lovgivning.

Med Grundloven af 1915, der også gav kvinder valgret til Rigsdagen, mistede Landstinget sin delvis aristokratiske karakter. Den partimæssige sammensætning af de to ting var imidlertid fortsat forskellig, da 1/4 af medlemmerne valgtes af det afgående Landsting og de øvrige ved indirekte valg af de folketingsvælgere, der var fyldt 35 år; valgretsalderen til Folketinget var kun 25 år. Valgperioden for Landstinget var otte år mod Folketingets fire år, således at halvdelen af medlemmerne afgik hvert fjerde år.

Først med valget i 1936 skabtes ensartet partimæssig sammensætning af de to ting, hvilket bidrog til at kølne interessen for bevarelse af Landstinget, der historisk set havde virket til fordel for etablerede interesser.

Grundloven af 1953 afskaffede Landstinget. Til gengæld indførtes mulighed for, at 1/3 af Folketingets medlemmer kan kræve et vedtaget lovforslag (med visse undtagelser) sendt til endelig afgørelse ved en folkeafstemning. Muligheden udnyttedes i 1963 til forkastelse af fire jordlove.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Damgaard: Landstinget i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114363