Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmarks Lærerforening

Oprindelige forfattere JeCJ og MRud Seneste forfatter Redaktionen

Danmarks Lærerforening, DLF, faglig organisation for børnehaveklasseledere, lærere og skoleledere i den offentlige skole. DLF har (2012) ca. 90.000 medlemmer, hvoraf 70% er kvinder.

Foreningens formål har i det væsentlige været uændret siden stiftelsen i 1874: "at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser, at styrke sammenholdet og at virke for folkeskolens udvikling". De omfattende ændringer både på det faglige og ansættelsesmæssige område har siden 1970'erne givet anledning til, at en del af medlemmerne har krævet en skærpet holdning over for arbejdsgiversiden, men flertallet har fastholdt en samarbejds- og forhandlingslinje.

Danmarks Lærerforening har således løbende været med til at præge lovgivningen vedrørende folkeskolen og lærernes uddannelse gennem deltagelse i samfundsdebatten og gennem medlemskab af politisk nedsatte udvalg og kommissioner. Foreningen udsender hver uge medlemsbladet Folkeskolen.

Annonce

Lærerne overgik i 1993 fra at være statstjenestemænd til kommunal ansættelse. Næsten alle ansættelser er siden da sket på overenskomstvilkår. DLF er medlem af Lærernes Centralorganisation og FTF.

Foreningens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Christian Jørgensen, Mogens Rüdiger: Danmarks Lærerforening i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61245