Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Philippe C. Schmitter

Oprindelig forfatter CW Seneste forfatter Redaktionen

Philippe C. Schmitter, Philippe Charles Schmitter, f. 1936, amerikansk samfundsforsker, professor ved University of Chicago 1967-82, European University Institute, Firenze, 1982-86 og Stanford University 1986-96. Schmitter har bl.a. beskæftiget sig med komparativ politik og med regional integration i Europa og Latinamerika, men hans navn forbindes især med studiet af neokorporatisme, et begreb, som udsprang af hans artikel "Still the Century of Corporatism" (1974). I denne analyse af samspillet og magtforholdene mellem interesseorganisationer og stat placerede Schmitter de vestlige demokratier på en skala med samfundskorporatisme og pluralisme som yderpunkter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Wulff: Philippe C. Schmitter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156388