• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rusland (Militær)

Oprindelig forfatter MHCle Seneste forfatter Redaktionen

Rusland. Udrangerede krigsskibe fra den fordums så stolte russiske Ishavsflåde foran nogle af Murmansks lejekaserner, der blev bygget i Sovjettiden. Fotografi fra 1990'erne.

Rusland. Udrangerede krigsskibe fra den fordums så stolte russiske Ishavsflåde foran nogle af Murmansks lejekaserner, der blev bygget i Sovjettiden. Fotografi fra 1990'erne.

Ruslands væbnede styrker er fortsat under restrukturering og reduktion efter at have været kernen i Sovjetunionens militære styrker. Hvor og hvornår denne udvikling føres til et stabilt resultat, er stadig (2006) uklart. Det afhænger ikke mindst af, i hvilken grad landets økonomiske og politiske udvikling i de kommende år leder til udviklingen af ansvarlige strukturer for finansiering og kontrol af statens magtapparat og bureaukrati. Det nuværende officielle, strategisk grundlag for forsvaret er, at landet ikke trues af en massiv invasion udefra i de nærmeste år. Derfor skal det koncentrere indsatsen på styrker, der kan støtte den indre sikkerhed samt varetage og forsvare landets regionale og globale interesser.

Styrken er på ca. 1.037.000. Ikke mindst hæren på 395.000 af stadig afhængige af værnepligtige (50% af styrken). De værnepligtige, som det lykkes at indkalde på trods af tjenestens brutalitet og upopularitet, gør tjeneste i op til 24 måneder. Flåden er på 142.000 og flystyrkerne på 170.000. Reserven er anslået til ca. 20 mio., hvoraf 2 mio. er uddannet inden for de seneste fem år. Rusland prioriterer opretholdelsen af de strategiske kernevåbenstyrker meget højt. Disse omfatter stadig missiler på undervandsbåde, landbaserede, interkontinentale missiler og en bombeflystyrke, udrustet med krydsermissiler. Størstedelen af kernevåbnene er placeret på landbaserede missiler i siloer eller på jernbanevogne.

Materiellet i styrkerne er i hovedsagen fra 1970'erne og 1980'erne og produceret af Sovjetunionens meget omfattende militærindustri. Hovedparten af denne industri ligger inden for Ruslands grænser, men dens produktion går nu kun i begrænset landets egne styrker. Virksomhederne søger at tjene penge til overlevelse og materieludvikling ved eksport af de nyeste materieltyper, mens landets egne styrker, indtil nu, i hovedsagen har måttet klare sig med materielarven fra sovjettiden. Dette medvirker til at gøre militære reformer vanskelige og langsomme, da fx hæren fortsat er domineret af tungt pansrede enheder, der ikke er særlig velegnede til indsats i de mest sandsynlige og nødvendige operationer.

Annonce

Flåden og flystyrkerne har bevaret deres afbalancerede sammensætning, men alle tre konventionelle værn har meget begrænsede muligheder for realistisk øvelsesaktivitet, da der fortsat mangler penge til brændstof og reservedele, ligesom enhedernes bemanding er meget svag, mange er kun kadreenheder. Der er ikke økonomiske muligheder for at erstatte værnepligtige med vellønnet, kontraktansat personel med den af dette personel krævede moderne boliginfrastruktur. Under konverteringen af landstyrkerne til kontraktansat personel gives den højeste prioritet til de luftbårne enheder. Landets sikkerhedsstyrker omfatter nu 415.000.

Læs mere om Rusland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael H. Clemmesen: Rusland (Militær) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153464