• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

militære grader

Oprindelig forfatter Hertz Seneste forfatter Lawa

Militære grader. Gradstegn for befalingsmænd i det danske forsvar.

Militære grader. Gradstegn for befalingsmænd i det danske forsvar.

militære grader, betegnelser, som angiver militærpersoners indbyrdes rangorden, ansvar og kompetencetrin. Grundlæggende skelnes der mellem befalingsmænd og menige og blandt befalingsmændene mellem officerer og underofficerer. Gradueringen afspejler den hierarkiske struktur i forsvaret, idet hvert trin på den militære rangskala oprindelig modsvarede en bestemt enhedsstørrelse; således svarer kaptajn (høvedsmand) til kompagni og oberst (øverste) til regiment.

Bestemmelserne for det danske forsvar opererer med chef-, leder-, mellemleder- og manuelt niveau. Personellet på chef-, leder- og mellemledertrinnene er befalingsmænd, mens personellet på det manuelle niveau er menige. Personel på chef- og ledertrinnene tilhører officersgruppen, og personel på mellemledertrinnet tilhører sergentgruppen.

Chefniveau

Graderne på chefniveau hedder i Hæren og Flyvevåbnet 1) general, 2) generalløjtnant, 3) generalmajor, 4) brigadegeneral, 5) oberst og 6) oberstløjtnant; i Søværnet hedder de tilsvarende grader 1) admiral, 2) viceadmiral, 3) kontreadmiral, 4) flotilleadmiral, 5) kommandør og 6) kommandørkaptajn. Graderne brigadegeneral og flotilleadmiral kan tillægges midlertidigt for oberster og kommandører, der gør tjeneste internationalt. Inden for lægekorpset (se militærlægevæsen) svarer betegnelsen generallæge til generalmajor eller kontreadmiral, stabslæge af 1. grad og stabstandlæge til oberst eller kommandør og stabslæge af 2. grad til oberstløjtnant eller kommandørkaptajn. Hjemmeværnets militære chef er generalmajor.

Annonce

Lederniveau

Graderne på lederniveau hedder 7) major, i Søværnet orlogskaptajn, 8) kaptajn, i Søværnet kaptajnløjtnant, 9) premierløjtnant, 10) flyverløjtnant af 1. grad, 11) i Hæren sekondløjtnant, i Søværnet løjtnant og i Flyvevåbnet flyverløjtnant. Inden for lægekorpset svarer overlæge (overdyrlæge og overtandlæge), reservelæge af 1. grad, reservelæge af 2. grad og reservelæge af 3. grad til hhv. major/orlogskaptajn, kaptajn/kaptajnløjtnant, premierløjtnant og løjtnant/flyverløjtnant. I Hjemmeværnet er majorer/orlogskaptajner lønnede mens de underordnede er ulønnede.

Mellemlederniveau

Graderne på mellemlederniveau, dvs. i sergentgruppen, hedder 12) chefsergent (kronesergent), 13) seniorsergent, 14) oversergent, 15) sergent og 16) korporal. Korporalsgraden blev genindført i Hæren den 1.10.2008, hvor de første korporaler blev udnævnt. Inden for lægekorpset svarer underlæge til sergent. Personel fra konstabelgruppen i Søværnet og Flyvevåbnet, der gør tjeneste internationalt, kan midlertidigt tillægges korporalsgrader.

Manuelt niveau

Graderne for menigt personel i Hæren er 17) overkonstabel af 1. grad, 18) overkonstabel og 19) konstabel. I Søværnet og Flyvevåbnet anvendes betegnelserne 17) marine- hhv. flyverspecialist, 18) marine- hhv. flyveroverkonstabel og 19) marine- hhv. flyverkonstabel. Hertil kommer i alle værn 20) menige værnepligtige, konstabelelever samt frivillige menige i Hjemmeværnet. En menig værnepligtig, der fungerer i mellemlederstilling, kan tillægges graden menig gruppefører.

Andet personel

Gejstligt personel i forsvaret og auditørpersonel står uden for militær grad. Det samme gælder mekanikere i Søværnet.

Internationalt

Højere grader i udlandet kan være generaloberst, feltmarskal, storadmiral, Sea Lord mm.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Hertz: militære grader i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125546