Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bataljon

Oprindelig forfatter KVN Seneste forfatter Lawa

bataljon, militær enhed i Hæren, der består af tre til fem enheder (kompagnier og eskadroner) under kommando af en oberstløjtnant. I artilleriet benævnes en bataljon en afdeling.

I 1400- og 1500-t. betegnede en bataljon en kampopstilling af fodfolk af vekslende styrke. I årene omkring 1700 udgjorde en enhed på normalt fire kompagnier i infanteriet (fodfolket) en bataljon.

I fredstid indgår der flere bataljoner i et regiment, i krigstid flere bataljoner af forskellige våbenarter i en taktisk enhed, der benævnes brigade.

Annonce

Ordet bataljon kommer af fransk bataillon, afledt af bataille 'slag', af latin battalia, af battuere 'slå'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj V. Nielsen: bataljon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44702