• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Spanien - massemedier

Oprindelig forfatter Lund Seneste forfatter Redaktionen

Hovedparten af Spaniens ca. 85 aviser trykkes på spansk, nogle få aviser på catalansk og baskisk, enkelte er tosprogede. Minoritetsaviserne modtager regional støtte. Marca, en daglig sportsavis, har i en periode haft det største oplag (475.000, 2006), men er nu overgået af den seriøse El País med flere regionale udgaver og en international udgave (oplag: 580.000 hverdage og 1.040.000 søndage (2006)).

Under Francoregimet var aviser, radio, forlag, biografer og teatre kontrolleret af det nationale presse- og informationsbureau. I biograferne fungerede ugejournalerne NO-DO (Noticiario-Documental) 1943-75 som propaganda for Francostyret. I 1940'erne og 1950'erne skabtes en illegal presse, der var knyttet til socialistiske, kommunistiske og anarkistiske organisationer. Det lykkedes den illegale presse at udgive blade i et oplag på op til 20.000 eksemplarer. Parallelt med de statsejede medier eksisterede de privatejede, der dog var afhængige af statslige udgivelseslicenser. Trods stram censur udvikledes der gradvis en vis statslig tolerance over for de privatejede medier. Den privatejede presse voksede i oplag, især aviser som ABC i Madrid (grundlagt i 1903), der fra 1905 var blandt pionererne i tabloidjournalistikken og senere placerede sig stærkt til højre i mediebilledet, og La Vanguardia i Barcelona (grundlagt i 1881). Fra 1945 blev den statslige presse overhalet af den private, der i 1974 havde 74% af avismarkedet. Efter Francos død i 1975 blev størsteparten af de statslige aviser lukket eller solgt til private. Mere afgørende var det, at der opstod helt nye aviser, bl.a. El País, grundlagt i 1976 af PRISA, i 2000 Spaniens største mediekoncern, og El Mundo (grundlagt 1989), der på blot fem år blev landets tredjestørste landsdækkende avis (efter El País og ABC).

Radioen blev formelt uafhængig i 1977, da RNE (Radio Nacional de España) fik sit monopol brudt, men reelt tog demokratiseringen længere tid. Først i 1980 gennemførtes en lov, der definerede radio og tv som public service-institutioner, ejet af det statslige RTVE (Radio Televisión Española) med to tv-kanaler. Der var et stærkt krav om reformer især i tv, fordi begge kanaler (TVE 1 fra 1956 og TVE 2 fra 1965) havde været stramt styret under Franco. Gradvis indførtes kommercielt tv med tre landsdækkende kanaler; Antena 3, Tele 5 og Canal+. Desuden findes ni regionale tv-stationer, der alle er defineret som public service-virksomheder. Nyhedsbureauet EFE voksede i betydning gennem 1990'erne, og især i det spansktalende Latinamerika har det formået at skabe og fastholde en position som internationalt bureau.

Annonce

Læs mere om Spanien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lund: Spanien - massemedier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162810