• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grønland - trykte massemedier

Oprindelig forfatter Lund Seneste forfatter Redaktionen

Grønland har kun to landsdækkende aviser, Atuagagdliutit Grønlandsposten (AG) og Sermitsiak. Begge aviser er tosprogede og har hjemme i Nuuk. Periodiciteten har været svingende. Alle øvrige aviser er lokale uge- og månedsaviser.

Atuagagdliutit blev stiftet som månedsavis i 1861 og udkom da på grønlandsk; den blev tosproget ved fusionering i 1952 med den dansksprogede Grønlandsposten, grundlagt i 1942 for at dække et informationsbehov hos den dansksprogede befolkning, der var blevet afskåret fra moderlandet af 2. Verdenskrig. Sermitsiak, grundlagt i 1958, var oprindelig på grønlandsk, men blev hurtigt tosproget.

Grønlands små lokale uge- og månedsaviser, bl.a. Sivdlek Sisimiut Aviisiat i Sisimiut og Iluliarmioq i Ilulissat, har trods beskedne oplag, som oftest mellem 600 og 1000, spillet en betydningsfuld rolle i den stedlige omstillingsproces.

Annonce

Læs mere om Grønland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lund: Grønland - trykte massemedier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86576



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Grønland - trykte massemedier
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    JDS