Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Burma - massemedier

Oprindelig forfatter MHol Seneste forfatter Redaktionen

The Myanmar Times 2012

The Myanmar Times 2012

Burma fik sin første avis i 1830'erne og havde i over 100 år en levende og varieret presse, også i og efter selvstændighedskampen under 2. Verdenskrig. I 1950'erne fandtes over 30 dagblade og endnu flere tidsskrifter, mange med skarpe samfundskommentarer i skrift og tegning.

Situationen ændredes under militærjuntaen, der kun tillod få aviser i Burma mellem 1962 og 2010. Militærregimets officielle talerør, New Light of Myanmar (udgivet 1963-88 som Det Arbejdende Folks Dagblad) udkommer på hhv. burmesisk og engelsk, på tryk og siden 2004 tillige i en netversion. Dertil kommer det statslige nyhedsbureau, MNA. Op til og især efter overgangen til civilt styre i 2011 kom der flere aviser og også netmedier til.

Med internettet opstod en række netbaserde eksilmedier som Irrawaddy og Mizzima, der blev vigtige kilder til oplysning om begivenheder i Burma. De opererer fortsat fra udlandet.

Annonce

To tv-stationer har sendt i farver siden 1980; først og fremmest i rosende vendinger om militæret og templerne. Siden kom en privatejet betalings-tv-station i Rangoon, MM, og en "international" kanal, der skulle oplyse omverdenen. I 2013 er der 7 statsejede kanaler. Siden 2012 har det været tilladt at se udenlandsk TV. Burmas Demokratiske Stemme, DVB, begyndte at sende satellit-TV til Burma fra Norge i 2005.

Radioen har sendt siden 1937, men kom under statens kontrol i 1962. Foruden på burmesisk sendes på arakan, shan, karen, kachin, kayah, chin, mon og engelsk. BBC, Voice of America og eksilradioen Burmas Demokratiske Stemme, DVB, der siden 1992 har sendt fra Oslo med støtte fra den norske stat, sender på burmesisk - ulovligt frem til 2012. I 2013 oprettede DVB redaktion i Burma med henblik på at flytte hele operationen hjem. Udbredelsen af radio og TV er beskeden, fordi størstedelen af befolkningen ikke har adgang til elektricitet.

Der findes en snes religiøse, økonomiske, kulturelle og andre tidsskrifter, hvoraf mange er privatejede. Frem til 2012 skulle alle historier i de skriftlige medier godkendes før tryk. Det blev lempet i 2012, sådan at kontrollen først sætter ind efter offentliggørelse. En tilsvarende ny lov for elektroniske medier skulle behandles i 2013.

Under militærstyret var Burma nr. 163 ud af 167 på Journalister uden Grænsers verdensomspændende indeks over pressefrihed - altså blandt de fem lande i verden med mindst pressefrihed. I 2012 lå Burma nr. 151 af 179, bedre, men dog i den dårligste tredjedel.

Moderne elektroniske kommunikationsmidler gjorde kun langsomt deres indtog i Burma, hvor man frem til 2012 kunne straffes med op til 14 års fængsel for at eje en fax uden militærets godkendelse. Internettet var langsomt og kun for eliten frem til 2011. I 2012 havde anslået 1% af befolkningen adgang til internettet, hvor censuren blev lempet betydeligt. Velbeslåede og veluddannede unge begår sig hjemmevant på sociale medier, der med den øgede ytringsfrihed, også blev brugt til dramatiske hadkampagner mod rohingyaer i Rakhine-staten.

Læs mere om Burma.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Holm: Burma - massemedier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128973