Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

massekommunikation

Oprindelig forfatter JDS Seneste forfatter Redaktionen

Massekommunikation. Systematikken i formidling af nyheder eller budskaber fra afsenderne via medier til de mange modtagere kan beskrives som i denne figur. Nyheder (eller budskaber) passerer flere filtre, der afgør, om de når frem til avislæsere, radiolyttere og tv-seere eller bliver kasseret. Det første filter er mediernes reaktioner; de udvælger, hvad de finder mest interessant. Det andet ligger i modtagerens valg af medie og i valget af, hvilke dele af medieindholdet modtagerne vil ofre opmærksomhed på. Selvom massekommunikation primært går fra nogle få afsendere til mange modtagere, kommer der reaktioner (eller feedback) fra modtagerne, som påvirker mediernes senere virksomhed, hvilket er særlig iøjnefaldende i tv-stationers seermålinger.

Massekommunikation. Systematikken i formidling af nyheder eller budskaber fra afsenderne via medier til de mange modtagere kan beskrives som i denne figur. Nyheder (eller budskaber) passerer flere filtre, der afgør, om de når frem til avislæsere, radiolyttere og tv-seere eller bliver kasseret. Det første filter er mediernes reaktioner; de udvælger, hvad de finder mest interessant. Det andet ligger i modtagerens valg af medie og i valget af, hvilke dele af medieindholdet modtagerne vil ofre opmærksomhed på. Selvom massekommunikation primært går fra nogle få afsendere til mange modtagere, kommer der reaktioner (eller feedback) fra modtagerne, som påvirker mediernes senere virksomhed, hvilket er særlig iøjnefaldende i tv-stationers seermålinger.

massekommunikation, formidling af budskaber via et medie fra én afsender til mange modtagere. Massekommunikation adskiller sig fra den personlige kommunikation på fire aspekter, idet den er indirekte, da den formidles via en kanal eller et medie (fx avis, film, radio eller tv); envejs, dvs. den kommer fra én afsender til de mange enkelte modtagere — det normale er dog, at der også sker respons, eller feedback, om end på afsenderens præmisser; upersonlig eller anonym, idet den ikke tager individuelt hensyn til de enkelte modtageres interesser eller behov; og samtidig i afsendelse til samtlige modtagere. Ved nogle medier som radio og tv er også modtagelsen samtidig for modtagerne, mens fx aviser kan benyttes af modtagerne på forskellige tidspunkter.

Den basale model for al massekommunikation er, at en afsender formidler et budskab via et medie til et antal modtagere. Denne model er imidlertid kun et udgangspunkt, og en mere realistisk model for processen involverer flere led.

En afsender, fx en forfatter, en politiker eller et firma, formulerer en meddelelse på baggrund af et budskab og med et formål for øje. Denne meddelelse formidles via et medie til et antal modtagere, hvor der bliver tale om en forståelse og evt. en virkning (effekt). De forskellige modtagerled har alle mulighed for feedback til de foregående. Det er vigtigt at bemærke, at det modtagne budskab ikke nødvendigvis er lig med det afsendte. Hele processen finder sted inden for et samfund, hvis struktur, tekniske niveau og fælles begrebsverden er afgørende for, hvorledes budskaber formuleres, formidles og forstås.

Annonce

Massekommunikation foregår via medier, der i stigende grad professionaliseres. Afsendere med formål og budskaber formulerer meddelelser, der stilles til rådighed for et eller flere medier. Der sker også begivenheder i verden, der kommer til mediernes kendskab. Både meddelelser og begivenheder skal passere det enkelte medies filter: Da mængden er for stor til, at alt kan publiceres, sker en udvælgelse efter interesse og betydning i henhold til mediets vurdering. Dette filter betegnes ofte nyhedskriterier. De budskaber og begivenheder, der betragtes som tilstrækkelig relevante, bearbejdes eller redigeres til et mediebudskab, der viderebringes til modtagerne, hvor det kan resultere i et forstået budskab og have en effekt. Men også hos modtagerne skal mediebudskabet passere et udvælgelsesfilter: Dels foretager de enkelte modtagere et valg af medie, dels vælger de, hvilke dele af mediets indhold de ønsker at benytte sig af.

Medier

Massekommunikation foregår via medier, enten visuelle eller auditive. Visuelle medier lægger hovedvægt på enten tekst eller billeder: trykte medier som fx bøger, aviser, distriktsblade, fagblade, ugeblade, magasiner og egentlige billedmedier som foto, film, tv og video. Auditive medier er cd'er, plader, bånd og radio.

Mediernes indhold

Massekommunikationens budskaber eller indhold falder i fire hovedgrupper: information (herunder nyheder og offentlige bekendtgørelser), meningstilkendegivelser (opinion), underholdning og reklame. Disse indholdstyper er repræsenteret i vidt forskellige forhold i de enkelte medietyper. Bogen er som medie domineret af information og underholdning (hhv. fag- og skønlitteratur). Aviser og distriktsblade kombinerer i princippet alle fire grupper, mens fagblade og nogle magasiner vægter information og opinion højere. Ugeblade er domineret af underholdning.

Foto, film og video er enten informative (reportagefotos og -film) eller underholdning (spillefilm). Tv benyttes primært til information og underholdning, hvilket også gælder radio. De øvrige auditive medier domineres totalt af underholdning.

Udvikling

Karakteristisk for massekommunikationen er, at den er afhængig af teknisk formidling, og at den er udviklet i takt med de tekniske opfindelser. Efter skriftsproget er bogtrykkerkunsten den første store opfindelse, der fra midten af 1400-t. skabte betingelser for massekommunikation. Denne blev i begyndelsen primært benyttet til bogfremstilling, og der gik næsten 150 år før fremkomsten af det første egentlige massemedie: avisen. I slutningen af 1700-t. blev den optiske telegraf opfundet, som i 1844 blev afløst af Morses elektriske telegraf; herved blev afstand og transporttid uvæsentlige for formidlingen af budskaber.

Fotografiet blev opfundet i begyndelsen af 1800-t., hvilket skabte muligheden for pressefotoet, dvs. for billeddokumentation af begivenheder. Sidst i 1800-t. blev dette medie videreudviklet til film, både til underholdning og reportage.

Fonografen blev opfundet i 1877 og afløst af grammofonen i 1887. Herigennem skabtes muligheden for at opbevare lyd og forudsætningen for musikindustrien.

Telefonens opfindelse i 1876 og radioens i 1903 muliggjorde transmission af lyd uafhængigt af tid og transport, og radioen blev et massemedie fra 1920'erne. Tilsvarende skabte opfindelsen af tv i 1923 et nyt massemedie, der kombinerede lyd og billeder. Den første transmission fandt sted i 1936.

Computere blev opfundet omkring 1945, de personlige computere i 1980'erne, og fra ca. 1990 skabte de i samspil med telefonen basis for Internettet, der ikke er ét, men en kombination og videreudvikling af flere af de førnævnte medier. Fra 2000-t. er en stadig stigende del af mediernes distribution flyttet over på Internettet: Dagbladene, distriktsblade, radio- og tv-stationer lægger nyheder og programmer ud på hjemmesiderne til gratis eller betalt benyttelse. En indirekte konsekvens heraf har været en stadig hyppigere sammenvoksning af medier i flermediale mediehuse, der fx omfatter dagblad, radio og lokal-tv-station, der fungerer som distributør af indhold produceret af en fælles redaktion.

Et gennemgående træk i udviklingen har været et konstant stigende forbrug af massekommunikation. Og mens de ældre medier var karakteriseret ved at være udpræget envejs, er tendensen en udvikling hen mod tovejs eller interaktive medier, tydeligst i forbindelse med Internettet. Se også massemedier.

Forskning

Forskning i massekommunikation kan undersøge processen i dens helhed, den involverede mediestruktur eller delområder som afsendere, medieindhold eller modtagere, inkl. medieeffekter. Bortset fra pressehistorie er der tale om et relativt nyt forskningsfelt, der først rigtig dukkede op efter 1. Verdenskrig, især i USA, med elementer hentet fra sociologi, litteraturforskning, sprogvidenskab og historie.

Udgangspunktet var det stærkt stigende forbrug af massemedier, især de nye medier film og radio, kombineret med bekymringer over disses (skadelige) virkninger på samfundsstruktur og arbejds- og seksualmoral.

Den oprindelige arbejdshypotese byggede på antagelsen om stærke medier, hvis indhold og holdninger bestemte publikums meninger og handlinger. De toneangivende forskere var sociologer, og forskningsopgaver var især empiriske studier i reklameeffekt og propaganda; det sidstnævnte felt fik særlig relevans i 1920'erne og 1930'erne via truslen fra den fremvoksende fascisme og nazisme, der i øvrigt gjorde direkte brug af forskningsresultater på feltet.

De nævnte forskningsretninger er til dels videreført efter 2. Verdenskrig i form af opinionsmålinger og analyser af livsstils- og forbrugsmønstre, der foretages af kommercielle analyseinstitutter som fx Gallup og AIM. Den akademiske forskning er samtidig blevet delt op i flere retninger, dels i en række tekniske felter, der beskæftiger sig med forskellige former for udviklingsarbejde omkring medierne, især inden for computerområdet, dels i de sociologiske og humanistiske retninger, der begge i 1970'erne blev stærkt påvirket af tysk marxistisk filosofi og primært beskæftigede sig med "kritiske" studier af de kapitalistisk styrede medier, der angiveligt påvirkede befolkningen til accept af samfundets forhold.

Andre sociologer forkastede den ensidige påvirkningsmodel og begyndte at arbejde på grundlag af antagelser om modtagernes brug af medieindhold på egne præmisser. Disse teser har efterhånden også vundet indpas blandt humanister, der i stigende grad beskæftiger sig med receptionsforskning (modtagerstudier). I de seneste år er medieindholdet, der oprindelig var presseforskernes domæne, igen begyndt at komme i fokus. På tilsvarende vis har fokus sorskudt sig, hvad foretrukne medier i forskningen angår. Se også medieforskning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Drachmann Søllinge: massekommunikation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122709