Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

flykapring

Oprindelig forfatter ArSki Seneste forfatter Redaktionen

flykapring, ulovlig bemægtigelse af et luftfartøj som led i international terrorisme, som individuel kriminel aktivitet eller med henblik på flugt fra en stats territorium. På internationalt plan er kapring af fly søgt modvirket ved Haagerkonventionen af 16.12. 1970. Enhver deltagerstat i konventionen forpligter sig til enten at strafforfølge eller udlevere "enhver, som om bord i et luftfartøj under flyvning uretmæssigt, ved vold eller trussel herom eller ved enhver anden form for trussel bemægtiger sig eller udøver kontrol over luftfartøjet eller forsøger at udføre en sådan handling". Konventionen blev ratificeret af Danmark i 1972, og flykapring er gjort strafbar i Straffeloven § 183a.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arnold Skibsted: flykapring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77310