Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

asyl

Oprindelig forfatter MKjae Seneste forfatter Redaktionen

asyl, beskyttelse, som enhver stat har ret, men ikke pligt, til at yde en person, der søger en sådan beskyttelse. Beskyttelsen kan ydes på statens eget territorium, territorialt asyl, eller andetsteds under statens jurisdiktion, fx på ambassader, og kaldes da diplomatisk asyl. Tildeling af asyl opfattes ifølge asylretten ikke som en uvenlig handling mod asylsøgerens hjemland. Ifølge FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 har "enhver ... ret til i andre lande at søge og nyde asyl mod forfølgelse".

Ordet asyl kommer af latin asylum, græsk asylon 'fristed'.

I Danmark gives der efter ansøgning asyl til personer, der er omfattet af FN's Konvention om Flygtninges Retsstilling fra 1951, konventionsflygtninge. I konventionen begrænses asylgrundene til velbegrundet frygt for forfølgelse pga. race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller pga. politiske anskuelser. Tidligere blev der endvidere givet asyl til personer, der var flygtet af lignende tungtvejende grunde, såkaldte de facto-flygtninge.

Folketinget vedtog i 2002 at erstatte de facto-flygtningebegrebet med beskyttelsesstatus (B-status). B-status omfatter flygtninge, der risikerer dødsstraf, tortur o.l. i deres hjemland, men som ikke omfattes af flygtningebegrebet i FN's Flygtningekonvention.

Annonce

En asylsøger, hvis asylgrunde enten kan henføres under FN's Flygtningekonvention, eller som opfylder betingelserne for B-status, opnår flygtningestatus. Denne status indebærer midlertidig opholdstilladelse i de første syv år, hvilket betyder, at flygtninge kan blive sendt hjem, hvis forholdene for asylbegrundelserne ændrer sig. Hvis de danske myndigheder derimod ikke finder asylgrundene tilstrækkelig tungtvejende, eller hvis et andet land findes at være nærmere til at yde beskyttelse, vil asylsøgeren almindeligvis blive udvist af landet. Den midlertidige opholdstilladelse og afskaffelsen af de facto-flygtningebegrebet er en del af en række stramninger i Udlændingeloven vedtaget i 2002 af Folketinget.

En asylsøger opholder sig på et center, drevet af Røde Kors eller en kommune, indtil der er truffet afgørelse i asylsagen. Efter anerkendelse som flygtning bliver flygtningen fordelt til en kommune, hvis ansvar er at sikre integration i det danske samfund. Kommunen tilbyder flygtningen deltagelse i et integrationsprogram, også kaldet introduktionsprogram. Programmet indebærer bl.a. undervisning i dansk og kundskab om det danske samfund.

Antallet af asylsøgere steg markant i Vesteuropa fra midten af 1980'erne. Stigningen skete som følge af især krigen mellem Iran og Irak, konflikten i Mellemøsten, borgerkrigen i Somalia og konflikterne på Balkan. I 1991 var antallet af asylsøgere i Danmark 4609, og tallet steg i 1992 til 13.900. Hovedparten af disse kom fra det borgerkrigshærgede tidligere Jugoslavien. Størstedelen af denne gruppe asylsøgere fik meddelt midlertidig opholdstilladelse, da det forventedes, at de relativt hurtigt kunne vende hjem igen. Fra 1994 og til og med august 2005 blev 1550 bosniske flygtninge repatrieret.

To andre store asylansøgergrupper op gennem 1990'erne var afghanere og irakere. Grundet talebanbevægelsen i Afghanistan og Saddam Husseins regime i Irak var mange mennesker presset til at flygte fra disse lande. Terrorangrebet på USA 11. september 2001 blev indledningen til væsentlige ændringer i netop disse to lande. Taleban blev væltet af magten i 2002, og Saddam Hussein i foråret 2003. Det førte til, at flygtningestrømmene ophørte, og at der er blevet åbnet op for, at flygtninge fra disse lande i et vist omfang kan repatriere.

2001-05 faldt antallet af asylansøgere i Danmark markant fra 12.512 til 2260 om året. Selvom Danmark på en række områder er gået enegang i forhold til asyl og flygtningebeskyttelse, har der fra midten af 1980'erne også været en betydelig harmonisering med de øvrige EU-lande.

I 2015 var der 21.225 asylansøgere i Danmark; samme år fik 10.856 opholdstilladelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Kjærum: asyl i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41342