Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aequitas

Oprindelig forfatter Tamm Seneste forfatter Mads L.

aequitas, billighed, et ikke særlig præcist overordnet begreb, der betegner den form for retsfastsættelse, som tager særligt hensyn til de konkrete omstændigheder i en sag.

Ordet aequitas er latin for 'lighed' af aeqvus 'lige(lig)'.

Ret og billighed har siden antikken været anset for grundlæggende principper, og problemet har været at forene den stive, formelle ret (den strenge ret eller jus strictum), som kan udledes af de nedskrevne, fastslåede retssætninger, med billig hensyntagen til det individuelle forholds særlige momenter.

Om equity i engelsk ret se equity og common law.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ditlev Tamm: aequitas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33287