Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Corpus juris civilis

Oprindelige forfattere Tamm og Vogt Seneste forfatter Mads L.

Corpus juris civilis, kejser Justinian 1.s lovsamling fra omkring 530, som omfatter fire dele, Digesta, Institutiones, Codex Justinianus og Novellae. Tilvejebringelsen af Corpus juris civilis var et led i den østromerske kejser Justinians bestræbelser på at genoprette Romerrigets enhed og magt. Målet var i første række at udarbejde en autoritativ samling af den romerske kejserlige lovgivning frem til Justinians tid.

Corpus juris civilis er latin for 'civilrettens lovsamling'.

En lovkommission fik til opgave at samle den juridiske litteratur, og 530-33 udarbejdedes den samling af retslitteratur, som fik navnet Digesta, dvs. 'udtog'. I Digesta samledes i 50 bøger udtog af romersk retslitteratur fra det 1. årh. f.Kr. til ca. 300, der udgjorde romerrettens såkaldte klassiske periode. Den juridiske forfatter, som er hyppigst citeret, er Ulpianus fra 200-t. e.Kr. Digesta er hovedkilden til viden om romersk retsvidenskab, da kun sparsomme rester af romersk retslitteratur i øvrigt er overleveret. Samtidig med afslutningen af arbejdet med Digesta blev en elementær indføring i romerretten udarbejdet, den såkaldte Institutiones fra 533, som bygger på et ældre værk fra 100-t. af juristen Gajus. I 534 udsendtes anden udgave af en samling af kejserlige forordninger, Codex Justinianus, der er inddelt i 12 bøger. Til Corpus juris civilis regnes også Novellae (af novus 'ny'), en samling kejserlige forordninger fra tiden efter Codex. Institutiones, Digesta og Codex er forfattet på latin, mens de fleste forordninger i Novellae er på græsk, der var det almindelige administrationssprog i Det Østromerske Rige.

Lovstoffet i Corpus juris civilis blev hurtigt forældet, og Digesta var for kompliceret at anvende i senantikkens og den tidlige middelalders samfund. Omkring 1100 genoptoges i Bologna forskning og undervisning i romersk retslitteratur, hvilket fik afgørende betydning for den europæiske retsudvikling. På grundlag af Digesta opstod det juridiske studium, og Corpus juris civilis i sin helhed er i nye tekstkritiske udgaver basis for den moderne tids studium af romerretten.

Annonce

Se også romerret og glossatorer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ditlev Tamm, Helle Vogt: Corpus juris civilis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59122