• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

common law

Oprindelig forfatter JLoo Seneste forfatter Redaktionen

common law, (eng., af common 'fælles, almindelig' og law 'lov'), juridisk begreb inden for den anglo-amerikanske verden med en række forskellige betydninger.

Da der efter den normanniske sejr i 1066 i England blev etableret en centraliseret magtstruktur, var common law betegnelsen for de retsregler, som var gældende i hele landet.

I slutningen af 1300-t. fik begrebet common law en anden betydning. Allerede omkring år 1300 blev tre permanente overordnede domstole, King's Courts, etableret: Court of Exchequer med kompetence i skatteretlige spørgsmål, Court of Common Pleas med kompetence i civile retssager borgerne imellem samt King's Bench, som pådømte sager af større politisk betydning. Alle tre domstole arbejdede under meget stive, formelle regler, og dette kunne sammen med den enkelte domstols begrænsede kompetence føre til urimelige afgørelser. Bl.a. for at modvirke dette blev Court of Chancery oprettet i slutningen af 1300-t. Siden da har begrebet common law været brugt om den del af det engelske retssystem, der blev udviklet af de gamle King's Courts. Denne common law — undertiden blot "law" — står som modsætning til "equity", dvs. til de retsregler, der senere blev udviklet i Court of Chancery.

Annonce

I nutiden bruges udtrykket common law først og fremmest i en tredje betydning: Som mere generel betegnelse for den form for retssystem, der blev udviklet i England og senere videreført i de engelske kolonier, Canada, USA, Australien m.fl. Common law-landene opfattes som medlemmer af en mere eller mindre homogen retsfamilie og som oftest som modpol til civil law-landene, dvs. lande med retssystemer, der har deres udgangspunkt i romerretten, fx fransk og tysk ret og andre kontinentale retssystemer.

Som retssystem eller retsfamilie kendetegnes common law dels ved en række retsinstitutter som fx consideration og trust, som ikke kendes i civil law-lande, dels ved udstrakt brug af nævninger, jury, i USA også i civile retssager, og endelig ved den dommerskabte rets store betydning. Som retssystem er common law også karakteristisk ved ikke at have overordnede systematiske kodifikationer af retsregler som fx Frankrigs Code civile.

Ligesom man opdeler verdens retssystemer i retsfamilier, sondres der mellem de enkelte common law-landes retssystemer. Retssystemet og de enkelte retsregler i Australien, Canada og USA er efterhånden indbyrdes forskellige og alle meget anderledes end det system, som disse lande oprindelig importerede fra England.

I retssammenlignende studier fremhæves bl.a., at praktiserende jurister i common law-lande har påvirket rettens udvikling, i højere grad end tilfældet er i lande som Danmark, Frankrig og Tyskland, hvor teoretikere inden for faget ofte har spillet en mere dominerende rolle. Dette skyldes bl.a., at man i England har betragtet jura mere som et håndværk end som en videnskab. Men selvom der i den juridiske uddannelse i England og USA stadigvæk lægges stor vægt på konkrete retstilfælde, case-method, indeholder jurastudiet i disse lande efterhånden også megen teori.

Endelig bruger jurister i common law-lande begrebet common law i en fjerde betydning, nemlig som en betegnelse for den dommerskabte ret, judge-made law eller case law. Domstolene i disse lande har en afgørende indflydelse på rettens udvikling gennem fortolkning af lovene, og der er undertiden en tendens til at fortolke de love indskrænkende, som ændrer tidligere dommerskabt ret.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Joseph Lookofsky: common law i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58322



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. common law Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik