Hjemting er inden for retsplejen den retskreds, hvor en retssag skal anlægges mod en sagsøgt, medmindre andet er bestemt ved lov eller aftalt mellem parterne. For fysiske personer er hjemtinget den retskreds, hvor bopælen ligger. Har den sagsøgte ingen bopæl, er hjemtinget den retskreds, hvor han opholder sig. Har sagsøgte hverken bopæl eller kendt opholdssted, findes hjemtinget i den retskreds, hvor han sidst vides at have haft bopæl eller opholdssted. Juridiske personer, dvs. selskaber, foreninger, kommuner mv., har hjemting i den retskreds, hvor vedkommendes hovedkontor ligger. Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, som sagsøges på statens vegne, har kontor. Reglerne om hjemting findes primært i Retsplejeloven §§ 235-240. Se også værneting og bopæl.