Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

forkyndelse

Oprindelig forfatter JLu Seneste forfatter Redaktionen

forkyndelse, fremgangsmåde inden for retsplejen, hvorved de berørte personer, dvs. parter, tiltalte, vidner, syns- og skønsmænd mfl., gøres bekendt dels med, at sag er anlagt, dels med tid og sted for retsmøder, med domsafsigelse m.m. Forkyndelse kan ske ved brevforkyndelse, hvor modtageren skal bekræfte modtagelsen af det fremsendte, ved postforkyndelse, hvor postvæsenet udfylder og tilbagesender en afleveringsattest til afsenderen efter at have udleveret brevet til modtageren, eller ved en stævningsmand, som efter gennemført forkyndelse skriftligt redegør for omstændighederne i forbindelse med den. Spørgsmålet, om der er sket korrekt forkyndelse, har bl.a. betydning for rettens mulighed for at afsige udeblivelsesdom.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Lundum: forkyndelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78317