Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ting

Oprindelig forfatter JUJ Seneste forfatter Mads L.

ting, i middelalderen en forsamling, hvor beboerne i et område, fx herred eller land, holdt møde for at drøfte og tage beslutning i sager af almen interesse, afgøre retstvister samt bekræfte ejendomsforhold mv. På tinge herskede en forhøjet fred, tingfred, der rakte så langt, man kunne se fra tinget, og som med tiden også kom til at gælde vejen til og fra tinget. Krænkelse af tingfreden ved drab eller vold medførte en særlig streng straf.

Herredsting, birketing (se birk) og byting virkede hovedsagelig som domstole, mens landstingene indtil omkring 1500 var politiske og lovgivende forsamlinger. Landstingene ophævedes i 1805, for Bornholms vedkommende dog først i 1813, og afløstes af to landsoverretter. Herreds-, birke- og byting var indtil Retsplejelovens ikrafttræden i 1919 betegnelsen for den stedlige underret.

Betegnelsen ting kendes også fra andre lande, især de nordiske, fx Altinget i Island og de norske lagting og fylkesting (se fylke). I 1800-t. blev ting også betegnelse for de nye demokratiske politiske forsamlinger, i Norge Stortinget, Odelstinget og Lagtinget, i Danmark Folketinget og Landstinget. Ordet ting genfindes i fx tingbog, tingfæstning, tinglysning og tingsted.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen: ting i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172306