Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

landsoverret

Oprindelig forfatter JUJ Seneste forfatter Mads L.

landsoverret, domstol, der i 1805 i Danmark afløste landstingene i Ringsted, Maribo, Odense og Viborg samt købstædernes rådstueretter. Den ene af domstolene blev oprettet for stifterne på øerne (Bornholm dog først fra 1813) og Færøerne og blev forbundet med Hof- og Stadsretten i København. Den anden landsoverrets område blev Nørrejyllands fire stifter. De to domstole blev ved Retsplejelovens ikrafttræden i 1919 afløst af Østre og Vestre Landsret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen: landsoverret i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114351