• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

juristløftet

Oprindelig forfatter Mads L. Seneste forfatter Mads L.

juristløftet, løfte, der afgives af kandidater i forbindelse med afslutning af kandidatuddannelsen i jura (cand.jur.). Juristløftet stammer fra forordning om Examinibus juridicis af 10.2.1736, der indførte en juridisk eksamen i Danmark.

Juristløftet indeholder etiske principper for juristers virke. Det følger af løftets ordlyd, at den juridiske kandidat aldrig vidende må vige fra ret og retfærdighed, råde nogen til ufornødne processer eller på andre måder fremme nogen uretmæssig sag eller hensigt.

I dag afgiver juridiske kandidater stadig juristløftet, hvilket hviler på en tradition. Der er ikke krav om afgivelse af løftet for at kunne gennemføre jurastudiet, og løftet har ingen retsvirkning for virket som jurist.

Juristløftet i forordning om Examinibus juridicis, afsnit I, punkt 8, på retsinformation.dk

Det danske juristløfte

Efter Examen skal Examinatus med Haandrekning og stipulata manu forpligte sig for Examinatores, at han aldrig vil videndes vige fra Ret og Retfærdighed, mindre raade nogen til at føre ufornødne Processer eller i andre Maader consulendo concurrere til nogen uretviis Sag eller Intention.
(Forordning om Examinibus juridicis, afsnit I, punkt 8)

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mads L.: juristløftet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=500417