• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

eksil

Oprindelig forfatter Sebro Seneste forfatter Mads L.

eksil, landsforvisning, landflygtighed, et menneskes nødtvungne ophold uden for sit hjemland. Eksileringen kan tage form af forvisning eller selvvalgt landflygtighed. Årsagerne er oftest den eksileredes ideologiske, politiske eller religiøse opposition til styret i hjemlandet. Eksilet har derfor karakter af midlertidighed, af forventningen eller håbet om at kunne vende hjem, hvis magtforholdene ændres. Se også landsforvisning.

Ordet eksil kommer af fransk exil, af latin exilium 'landflygtighed'.

I antikken var eksil en borgers mulighed for at undgå retsforfølgelse og dødsdom ved frivilligt at gå i landflygtighed. Herefter var den landflygtige fredløs i hjemstaten. I romersk kejsertid dækkede exilium over en straf, man kunne idømmes; der kunne være tale om forvisning enten til et sted uden for Romerriget eller blot til en afsides del af riget. Personer (politiske ledere), der blev anset for at være til fare for statens sikkerhed, kunne også sendes i eksil, se ostrakisme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Sebro: eksil i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69003