Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bøddel

Oprindelige forfattere JUJ og NEng Seneste forfatter Mads L.

bøddel, person, hvis opgave var at fuldbyrde dødsdomme ved hængning, halshugning, radbrækning eller brænding på bål eller eksekvere andre legemsstraffe, fx afhugning af en hånd. Stillingen som bøddel blev oprettet i Danmark i middelalderen og var især knyttet til købstæderne. Betegnelsen skarpretter benyttedes fra 1600-t. om bødler, der udførte halshugning med sværd eller økse. Fra 1866 var der kun ansat én skarpretter for hele landet, som i 1892 var i funktion for sidste gang. Embedet blev formelt nedlagt i Danmark ved dødsstraffens ophævelse i 1930.

Ordet bøddel kommer fra middelnedertysk bodel, afledt af byde, oprindelig med betydningen 'bud, indstævner'.

Anatomiske undersøgelser af lig blev indført i middelalderen i Italien og bredte sig siden i Europa. Bødlerne og skarpretterne opnåede ved deres arbejde og ved deres adgang til de døde forbryderkroppe en indgående anatomisk viden, som kunne bruges ved behandling af patienter. I 1400-1800-t. optrådte mange mestermænd (bødler og skarprettere) i skarp konkurrence med barberkirurgerne som behandlere af knoglebrud og ledskred og påtog sig også på anden måde at tage folk i kur. Således blev den da 14-årige C.F. Tietgen koppevaccineret i 1843 af skarpretteren i Odense, Peder Chr. Stengel (1805-53).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen, Nils Engelbrecht: bøddel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52980