• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mandat

Oprindelig forfatter MBrA Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18904/=ud_a_27761.mp3?revision=1

mandat, (af lat. mandatum, perf.part. af mandare 'betro, overdrage'), juridisk betegnelse for den kompetence til at optræde for sig, som en part, den såkaldte mandant, giver en anden part, den såkaldte mandatar. I aftaleretten afgives et mandat oftest ved en fuldmagt, men andre former for repræsentation kan også rubriceres under mandataftaler, fx kommissionsaftaler og agenters aftaler. I statsretten betegner mandat den magt, der i kraft af valget tilkommer Folketingets medlemmer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mads Bryde Andersen: mandat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121447