Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kvinderet

Oprindelig forfatter Ketsc Seneste forfatter Redaktionen

kvinderet, juridisk disciplin med sammenhængen mellem kvindekøn og retssystem som systematiserende perspektiv. Kvinderetten er en del af en nyere retsvidenskabelig tradition, der er kendetegnet ved, at personrettede discipliner bliver stadig almindeligere, fx forbrugerret, flygtningeret og børneret, med den forskel, at den egenskab at være "kvinde" er uforanderlig og livsvarig. For at opfange kvinders retsforhold er kvinderetten tværjuridisk i forhold til traditionelle disciplinopdelinger, fx arbejdsret, strafferet og familieret.

Kvinderet som juridisk disciplin og undervisningsfag blev som det første sted i verden introduceret i 1974 ved Universitetet i Oslo. Tove Stang Dahl (1938-93) var initiativtager og teoretisk drivkraft og formulerede den retsteoretiske ramme i Innledning til kvinneretten (1985). I Danmark blev faget introduceret i 1976 ved Københavns Universitet.

Kvinderettens opståen og udvikling har nær sammenhæng med den ændring, der fra midten af 1960'erne skete i kvinders forsørgelse, der bevægede sig fra familieforsørgelse til forsørgelse ved lønarbejde.

Annonce

Historisk har kvinder været underlagt mænds dominans. Kvinderetten tager udgangspunkt i den opfattelse, at samfundet og dermed også retten hviler på et mandligt kulturelt hegemoni, således at alle forstår og accepterer sociale realiteter ud fra en mandlig norm. Opgaven bliver at konstruere begreber og metoder, der kan bryde dette hegemoni, og kvinderetten har derfor arbejdet med at inddrage og vurdere retskilder, fortolkningsmønstre og værdier på en ny måde.

Retsregler og retssystem er i en vis forstand en refleksion af virkeligheden. De konflikter og interesser, der brydes i samfundslivet, vil afspejles i retten i form af retsregler og retsafgørelser. Kvinderettens fremkomst som selvstændig disciplin hænger således også sammen med, at kvindefrigørelsen blev sat på den samfundsmæssige dagsorden i 1970'erne.

I mere traditionelle juridiske discipliner betragtes retten "ovenfra" gennem de højeste retskilder, dvs. Grundloven og de øvrige love, og gennem Højesterets praksis. Kvinderetten undersøger "nedenfra" de regler og den praksis, der har betydning for kvinders liv. Når udgangspunktet tages i livet og ikke i loven, bliver administrative forskrifter, uskrevne regler, sædvaner samt administrativ praksis centrale emner. Kvinderetten indgår endvidere i et opgør med den teknificering og værdineutralisering af retten, som bl.a. den danske retsfilosof Alf Ross var fortaler for. Kvinderetten er stærkt inspireret af den amerikanske retsteoretiker John Rawls og tager udgangspunkt i, at retten hviler på grundværdierne retfærdighed og frihed. Heri er yderligere indbygget et sæt af værdier, først og fremmest den enkeltes ret til lighed, værdighed, integritet og selvbestemmelse. Disse værdier skal indgå i retsanvendelsen som grundprincipper for kvinder såvel som mænd. Kvinderetten markerede sig således tidligt i relation til den senere mere generelle retsvidenskabelige tendens, der lægger vægt på en større værdiorientering i retsvidenskaben, hvilket den stigende vægt på menneskerettigheder også er udtryk for.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Ketscher: kvinderet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112793