Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

socialbedrageri

Oprindelig forfatter GTN Seneste forfatter Redaktionen

socialbedrageri, bedrageri over for det sociale system. Ved socialbedrageri opnås uberettiget udbetaling af fx bistandshjælp, boligsikring, børnetilskud eller dagpenge. Bedrageriet begås ved at vildlede socialforvaltningen eller arbejdsløshedskassen enten ved at give urigtige oplysninger eller fortie oplysninger om fx samlivsforhold eller indtægter. Den mest udbredte form for socialbedrageri i Danmark begås ved, at den, der modtager bistand, undlader at oplyse indtægter ved såkaldt sort arbejde. Socialbedrageri straffes som hovedregel efter Straffeloven som bedrageri. Det er en betingelse for at anvende Straffelovens bedrageribestemmelse, at bedrageren er klar over, at socialforvaltningen eller arbejdsløshedskassen er vildledt, og at vedkommende uberettiget har tjent på vildledningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gorm Toftegaard Nielsen: socialbedrageri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161739