Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

falskmøntneri

Oprindelige forfattere Garde, JoernV og JSJ Seneste forfatter Redaktionen

Falskmøntneri. Kobberplade, der er graveret, så den kan bruges som kliché til fremstilling af falske 1-rigsbankdalersedler fra Nationalbankens serie 1819. Pladen er fundet i Peblinge Sø i København. Måske har gerningsmanden frygtet opdagelse og skilt sig af med den, før den kom i brug. Pladen findes på Nationalmuseet.

Falskmøntneri. Kobberplade, der er graveret, så den kan bruges som kliché til fremstilling af falske 1-rigsbankdalersedler fra Nationalbankens serie 1819. Pladen er fundet i Peblinge Sø i København. Måske har gerningsmanden frygtet opdagelse og skilt sig af med den, før den kom i brug. Pladen findes på Nationalmuseet.

falskmøntneri, pengefalsk, eftergørelse eller forfalskning af danske eller fremmede mønter og pengesedler, når hensigten er at bringe dem i omsætning som ægte; desuden erhvervelse af falske penge i samme hensigt og udgivelse af falske penge. Den strenge straf, der lyder på fængsel i indtil 12 år, er fastsat i Straffeloven §§ 166-168 og skyldes forbrydelsens undergravende virkning mht. omsætningens sikkerhed og tilliden til den nationale valuta. Formindskelse af gangbar mønts metalværdi samt udgivelse af falske penge efter modtagelse i god tro straffes mildere. Også fremstilling af reklamepengesedler eller andre efterligninger af pengesedler kan være strafbart. En international konvention fra 1929 samt nogle EU-retsakter forpligter de deltagende stater til at straffe falskmøntneri.

Siden oldtiden har man forsøgt at beskytte betalingsmidlerne med love, der ofte indeholdt drastiske straffe ved overtrædelse. Ægte mønter er normalt prægede (se møntfabrikation), mens falske mønter kan fremstilles ved fx støbning, prægning med eftergjort værktøj, ændring i værdiangivelsen, belægning af mindre lødig metalmønt med ædelmetal eller prægning med ægte værktøj, men med lavere lødighed end foreskrevet. I vore dage har fremstilling af falske mønter især praktisk betydning i de lande, hvor folk stadig anlægger dele af deres sparepenge i guldmønter, samt i sammenhæng med møntsamleri. Pengesedler er normalt trykt, nu ofte med en meget avanceret anvendelse af sikkerhedsgrafik og med benyttelse af specialpapir med indlagte beskyttelsesfaktorer som vandmærker og metaltråde. Falske sedler er normalt fremstillet ved trykning, tegning eller gravering samt i vore dage farvekopiering.

Falskmøntneri af fjendens betalingsmidler har ofte været en del af krigsførelsen, således benyttet af Frederik den Store i Den Preussiske Syvårskrig 1756-63, ligesom Nazityskland søgte at underminere den engelske økonomi under 2. Verdenskrig ved vellykkede efterligninger af Bank of Englands pengesedler, der blev fremstillet af specialister i en koncentrationslejr.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Garde, Jørn Vestergaard, Jørgen Steen Jensen: falskmøntneri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74180